Niels Brocks historie

Niels Brocks historie som handelsskole går mere end 130 år tilbage.

En religiøs og kongetro borger og købmand

Niels Brock var en redelig og bundhæderlig købmand og som menneske ydmyg grænsende til det kedelige.

”Niels Brock var en myndig og hæderlig mand, en sparsommelig, nærmest gerrig købmand, der behandlede sine folk godt, en kristen og kongetro borger, ikke særlig selskabelig og nærmest lidt kedelig”.

Det beretter Palle Lenzing, tidligere administrationschef og juridisk konsulent på Niels Brock gennem 18 år og før det 22 år i Undervisningsministeriet.

Palle Lenzing er jurist af uddannelse men bidt af en gal historiker, som han selv udtrykker det. Palle Lenzing har nysgerrigt gravet i historien om købmanden Niels Brock og kan således tegne et billede af den mand, skolen er opkaldt efter, og på hvis værdier, der fortsat bygges.

Tidligt i lære – tidligt formuende

Niels Brock blev født i Randers i 1731 som eneste søn af en købmand. Han havde seks halvsøstre og en helsøster, og selv om han aldrig selv fik børn, så har hans søskende sørget for, at hans stamtavle i dag er ganske omfattende.
Faderen sendte den unge Niels i købmandslære i hansestaden Lübeck, hvorefter han fortsatte læretiden hos sin farbror i København.

1748 drager Niels Brock tilbage til fødebyen for at arbejde ti år i faderens virksomhed. Det var en givtig forretning, for da han i 1758 igen rejser til København er det med den nette sum af 18.000 rigsdaler på lommen.

En hørkræmmer, der kiggede mod øst

At Niels Brock igen flytter til København for at drive forretning er ikke tilfældigt, mener Palle Lenzing.

”Den sidste del af 1700-tallet kaldes den florissante periode, hvor handelen blomstrede. Danmark holdt sig neutral, mens der var krig i store dele af Europa. København var altdominerende i den danske handel. Næsten al import gik gennem hovedstaden, mens eksporten herfra var 10 gange end for resten af landet tilsammen”.

Mange europæiske købmænd sejlede på trekantruten: industrivarer fra Europa blev i Afrika byttet for slaver, slaverne blev i Vestindien solgt for bl.a. sukker, der blev sejlet til Europa og solgt dér.
Men dét gjaldt ikke Niels Brock, der i modsætning til mange andre orienterede sig mod øst.

”Niels Brock var hørkræmmer. Han sejlede på Østersøen og handlede i Norge, Polen, Rusland og de baltiske lande”, fortæller Palle Lenzing.

Niels Brock handlede med hør, hamp og tjære og videreeksporterede kolonialvarer. Han drev desuden veksel- og forsikringsvirksomhed.

Klog, virkelysten og gerrig

Af Niels Brocks livshistorie og af beskrivelser af ham kan man se, at han var nøjsom og forstod at tjene penge og bevare dem. Han levede ikke på kredit.

”En samtidig har beskrevet Niels Brock som en mand med en god forstand, en ypperlig gætteevne, stor virkelyst og en mageløs forsigtighed”, fortæller Palle Lenzing, der er leveringsdygtig i en vaskeægte anekdote:

”Niels Brock lod en kunstner male sit portræt, men da der skulle betales, ville han ikke betale den pris, kunstmaleren forlangte. Kunstmaleren blev træt af tovtrækkeriet, udstyrede Niels Brocks portræt med en bums på næsen og falbød det på Børsen. Så kom Niels Brock til lommerne og betalte kunstneren den pris, han ville have – efter at bumsen var blevet malet pænt over”, beretter Palle Lenzing.

Religiøs og kongetro

I København driver Niels Brock sin virksomhed fra hjemmet i Strandgade 36 på Christianshavn. I 1762 blev han gift med Lene Bredahl, datter af den daværende borgmester i Randers. Ægteskabet var barnløst men lykkeligt.

Usædvanligt for perioden havde ægteparret skrevet et testamente, der delte alt ligeligt mellem mandens og kvindens familier.

Lenes død i 1786 var et tab, som Niels Brock tog meget tungt, og han ældedes kraftigt frem til sin død i 1802 i en alder af 71 år. I en nekrolog blev han beskrevet som ”oldingen Niels Brock”.

Niels Brock var meget religiøs. Han var kirkeværge i Vor Frelserkirke og blev begravet i koret.

Niels Brock var medstifter af det, der senere blev til Grosserersocietetet, i dag Handelskammeret, ligesom han af den enevældige konge var udpeget medlem af Borgerrepræsentationen i København.

”Niels Brock var ikke særlig selskabelig og boede i et hjem med kun seks spisebordsstole, så der var ikke plads til større selskaber. Han sad ikke i bestyrelser for virksomheder, som man ser det i dag, men netop udnævnelsen til Borgerrepræsentationen var han særlig glad for, da han var meget kongetro”, fortæller Palle Lenzing.

Niels Brock var en typisk borger med borgerlig smag. I sit testamente omtalte han sig selv således: ”Niels Brock, borger og købmand”.

”Niels Brock var ikke særlig boglig, han holdt formentlig mest af regnskabsbøger”, gætter Palle Lenzing med et smil, mens han hurtigt tilføjer: ”Han var formentlig god til sprog. Han har formentlig talt tysk med sine handelspartnere, og måske også engelsk, fransk og sågar russisk”.

Fra Niels Brock til Niels Brock

Købmanden Niels Brock efterlod sig ca. 900.000 rigsdaler, heraf 10.000 rigsdaler til en handelsskole.

I 1881 etablerede FUHU Købmandsskolen; en lærlingeskole for handelsbetjente. I 1888 startede Tietgen, der var i bestyrelsen for den fond, der administrerede arven fra Niels Brock, en videregående handelsuddannelse som en selvstændig skole under navnet Niels Brock.

I 1908 bliver Niels Brock en afdeling af Købmandsskolen, og det er dér, man opfinder grundlaget til HHX. I 1991 skifter hele institutionen navn til Niels Brock Copenhagen Business College.