EU studietur

Det bliver mere og mere aktuelt for danske virksomheder at kende til arbejdet i EU, som har stigende indflydelse også på danske forhold.  

Studieturen går til EU’s ”hovedstad” Bruxelles. Her besøger du EU’s institutioner: Ministerrådet, Europa-Parlamentet, Kommissionen og Den danske Repræsentation. Desuden vil du deltage i møder med lobbyister og journalister samt besøge museet Huset for Europæisk historie. 

Du får et godt indblik i de vilkår danske virksomheder skal forholde sig til, når de opererer på en større europæisk scene og hvilke muligheder der findes, for at bruge lobbyarbejde og interesseorganisationer i arbejdet med at udbrede dansk kultur og produkter udenfor vores nationale grænser. 

Du får selvfølgelig også inspiration og indtryk fra en vigtig europæisk storby med masser af historie, kultur og shopping.

Building Of The European Parliament In Brussels
Vigtigt! Næste studierejse bliver i uge 15 – 2024.

Turen koster ca. 7000,- (prisen er svingende grundet flypriserne) og betales af din arbejdsgiver. Det er derfor vigtigt at du får godkendt turen af din virksomhed. Faget er en erhvervsrettet påbygning og kan derfor ikke gælde for et valgfag. Er du interesseret I at høre mere om turen, kan du skrive dig op her, så skriver vi til dig, når tilmeldingen er klar. Din interesse er ikke bindende for turen.

Tilmeld her