Lønadministration

Den digitale kontoruddannelse

Specialet administration med fokus på løn er bygget som "en digital kontoruddannelse". Det er den, fordi størstedelen af vores fag er tilrettelagt digitalt, hvilket giver virksomhed og elev større fleksibilitet for at planlægge fagene i forhold til opgaver og branchemæssige udfordringer. På uddannelsen kobler vi teori og praksis og gør klar til fremtidens digitale arbejdsmarked på bare 2 år. Derudover er fagene tilrettelagt, så eleven oplever bliver uddannet som lønspecialist i løbet af to år. 

På skoleopholdene lærer vores elever blandt andet om virksomhedskommunikation, projekadministration, optimering af arbejdsprocesser, datahåndtering. Derudover dygtiggør de sig inden for valgfagene kvalitet og service, løn og lovgivning, HR og personaleadministration og Excel. Alt sammen viden og kompetencer, som løbende kan testes i praksis i virksomheden. Det giver nogle dygtige og afklarede elever, som er parate til at varetage vigtige lønadministrative opgaver i det offentlige og private erhvervsliv.

Vil du tilmelde en lønadministrationselev på Niels Brock? Tilmeld eller find mere information om uddannelsen her på siden under praktiske oplysninger.

Om forløbet

På kontoruddannelsen i lønadministration er det især følgende fem kompetencer, som vi lægger stor vægt på:

  • Sikrer løn til rette tid med korrekt håndtering
  • Optimerer processer 
  • Sikrer at overenskomster, aftaler og lovgivning overholdes, når lønnen håndteres 
  • Refusionsansøgninger
  • Arbejder med data og systemer og sikrer god kommunikation

Herunder kan du se lønadministrationspecialets struktur

Praktiske oplysninger

Uddannelsestiden afgøres af en realkompetencevurdering, hvis eleven er 25 år eller derover. Er eleven under 25 år, så er den samlede varighed 2 år.

I den periode på op til 2 år skal eleven gennemføre:

● 4 ugers obligatorisk undervisning i de fire bundne specialefag

● 4-5 ugers valgfrie specialefag for administrationselever 

● Derudover har eleven 1 uge til at skrive sin fagprøve.

● Hvis elev og virksomhed derudover har et ønske om yderligere opkvalificering, kan der vælges op til 4 ugers erhvervsrettet påbygning med fag fra administrationsuddannelsen eller andre kontorspecialer: Økonomi og offentlig administration.

Rammen er altså 9-13 uger for lønadministrationselever.

Hvis eleven har andre uddannelser eller erfaringer fra lignende administrativt arbejde, kan ovenstående uger blive afkortet yderligere i forbindelse med realkompetencevurderingen.

Det kan forventes at en uges undervisning svarer ca. til en arbejdsuge, dvs. 35-37 timer. Denne undervisning vil veksle mellem forberedelse, aktiv deltagelse i undervisning, gruppearbejde, opgaveløsning, læsning af tekster, video og refleksion m.m. Ligeledes vil store dele af undervisningen invitere til, at læringsaktiviteter kombineres med de daglige opgaver i virksomheden, da læringen i højere grad bliver interessant, når teori og praksis mødes.

Formålet med uddannelsen er at give efteruddannelseskompetence – og planlægningen af arbejdstiden mellem uddannelse og arbejde er derfor en vigtig egenskab at få lært allerede nu. Det vil øge mulighederne for at klare efteruddannelse på deltid, som rigtig mange vælger senere i deres karriere.

Kontoruddannelsen i lønadministration afsluttes med en fagprøve, som er en mundtlig eksamen på baggrund af et skriftligt produkt. Løndministrationseleven må først påbegynde fagprøven, når der er 6 måneder tilbage af ansættelsestiden hos virksomheden. Fagprøven skal skrives i praktikperioder og ikke i skoleperioderne. Virksomheden skal derfor afsætte tid i uddannelsesplanen til fagprøven. Fagprøven er normeret til at være 1 uges arbejde, når forundersøgelsen med indhentning af data er udført. Niels Brock (tilbyder både elev og elevansvarlig vejledning, når fagprøverummet åbnes 3 måneder før fagprøven, her udarbejdes der også en fagprøvekontrakt elev og elevansvarlig imellem. I starten af forløbet udarbejdes der en fælles fagprøvekontrakt, så der er enighed om fagprøvens tema og planlægning. Hent vores skabelon til fagprøvekontrakt.

Ønsker virksomheden at have elever ansat, kræver det en godkendelse af virksomheden som læreplads. Det hjælper Niels Brock jer med, og processen er forholdsvis enkel. I downloader et godkendelsesskema, som I indsender til os, hvorefter Niels Brock gennemgår og behandler ansøgningen indenfor ca. 14 dage. Når du er godkendt, hjælper Niels Brock også med jobopslag, screening og rådgivning. 

Hent godkendelsesskemaet her.

Det udfyldte skema og spørgsmål til udfyldelsen indsendes til lps@brock.dk.

Læs mere om godkendelsesprocessen hos Uddannelsesnævnet

Ønsker din virksomhed at tilmelde en lønadministrationelev til et uddannelsesforløb, skal der udfyldes en uddannelsesaftale. På uddannelsesaftalens punkt 11 Særlige vilkår skal der stå: Kontoruddannelse med speciale i administration, hvor oplæring sker i lønbogholderi. 

Når Niels Brock modtager uddannelsesaftalen, bekræftes modtagelsen, og den forventede behandlingstid er ca. 14 dage. Når uddannelsesaftalen er behandlet, vil virksomheden modtage de relevante informationer om elevens uddannelsesforløb fra Niels Brock. Lønadministrationseleven vil også modtage informationer direkte i sin digitale postkasse.

Hent uddannelsesaftale og vejledning herEn printet uddannelseaftale skal sendes direkte til uddannelsesaftaler@brock.dk (eller sikkermail@brock.dk hvis din virksomhed kun bruger sikker mail) 

Har du yderligere spørgsmål kan du kontakte lærepladsservice eller administrationen, som angivet nederst på siden.

Som lønadministrationselev har man mulighed for at vælge et ekstra valgfag på uddannelsesforløbet. På denne side findes et udvalg af valgfag. For at komme til tilmeldingsformularen skal man klikke på det enkelte fag, hvor der også er en beskrivelse samt målpinde for faget. Nederst på siden for de enkelte valgfag er der en tilmeldingsknap, hvor man også kan se, i hvilke perioder de enkelte fag tilbydes.

For at blive tilmeldt erhvervsrettet påbygning skal man benytte en særlig blanket, da det betragtes som et tillæg til en uddannelsesaftale. Du kan få blanketten ved at kontakte EUD-administrationen på hovedforloeb@brock.dk

Bekræftelse på tilmelding

Ved online-tilmelding modtages en bekræftelse pr. mail, og en måned før valgfaget starter, modtages et indkaldelsesbrev med yderligere oplysninger.

Her er oplysninger om, hvad det kræver at gå fra grundforløbet til hovedforløbet. Læs mere.

Kontakt

Administration

Har du spørgsmål til uddannelsesforløb, tilmeldinger og uddannelsesbevis? 

Uddannelseschef hovedforløbet
Henriette Jørgensen Uddannelseschef hovedforløbet