Digitale Medier | HHX

Digitale Medier er en uddannelse i at opstarte, drive og tilpasse en virksomhed, der er afhængig af teknologi. Det kunne f.eks. være webshop, en app eller en online-platform. Denne viden opbygges, gennem et samarbejde mellem fagene som f.eks. er afsætning og informatik.

Vi går i dybden, med mulighederne digitale medier giver for at markedsføre dine produkter og services gennem bl.a. Facebook, Instagram, SEO og Google AdWords.

Vi kommer både til at arbejde med app-udvikling, digitale markedsundersøgelser og prototyping ved hjælp af vores nye 3D-printere.

Det er ikke et optagelseskrav, at du har tekniske færdigheder eller erfaring med webshops – det skal vi nok sørge for, at du får.

Afstandskriterier

På Niels Brock er vi ikke underlagt afstandskriterierne. Det betyder, at du sagtens kan søge ind på Niels Brocks gymnasieretninger, selv om du har langt til skole.

Fag på Digitale Medier

STUDIERETNINGSFAG

  • Afsætning A
  • Informatik B

SPROG

Vælg et af følgende fag:

  • Tysk B fortsætter
  • Fransk B fortsætter

VALGFAG 3. ÅR

Vælg en af følgende muligheder:

  • International Økonomi A og 1 C-fag
  • Virksomhedsøkonomi A og 1 C-fag

MULIGE C-FAG

  • Programmering C
  • Psykologi C
  • Innovation C
  • Markedskommunikation C

Se studieplaner her

Når du skal vælge valgfag, bedes du prioritere dine ønsker. Vi gør alt, hvad vi kan, for at opfylde dit ønske. Desværre kan vi ikke altid oprette hold på grund af for få tilmeldinger, eller fordi antallet af tilmeldinger er utilstrækkeligt til, at vi kan oprette hold nummer to eller tre.

Obligatoriske fag på HHX

  • Dansk A
  • Engelsk A
  • Afsætning B
  • Virksomhedsøkonomi B
  • International Økonomi B
  • Historie B
  • Matematik B
  • Samfundsfag C
  • Erhvervsjura C
  • Informatik C
  • 2. fremmedsprog mindst B

Aktiviteter på Innovationsgymnasiet

Hvert år er der en lang række aktiviteter på Innovationsgymnasiet, hvor du får mulighed for prøve kræfter med innovation i praksis. Målet er at bringe eleverne og teorien ud af klasselokalet og sikre, at du får et realistisk billede af, hvad der skal til for at være innovator og iværksætter. Innovationsgymnasiet kører blandt andet:

Iværksættermesser

Besøg på Danmarks største iværksættermesse, hvor der er mulighed for at få sparring til sin forretningsidé eller finde samarbejdspartnere og leverandører.

Direktør camp

Camp for kommende direktører, hvor der er fokus på kommunikation, ledelse og motivation af medarbejdere og svære beslutninger. Kun for de udvalgte direktører på Studieretningen Innovation.

Danish Entrepreneurship Awards

Besøg på Danmarks største event for entreprenørskab, der samtidig er Danmarks største idekonkurrence. Over 3500 elever fra hele landet deltager.

Studietur

Udlandsrejse hvor virksomhedsbesøg, innovation og iværksætteri er i fokus. Det er ikke obligatorisk at deltage på studieturen, men vi anbefaler alle elever at tage med. Har du ikke mulighed for at deltage, vil du blive tilbudt undervisning i en anden klasse i mellemtiden.

Regionale og nationale salgsmesser

Alle messer og konkurrencer er en del af Company Programme, der afholdes af Fonden for Entreprenørskab: Young Enterprise. Det handler om, hvem der kan lave den bedste virksomhed på ungdomsuddannelserne. Der deltager knap 4000 elever på landsplan.

Dansk Designcenter

Besøg på Dansk Designcenter, der sætter fokus på betydningen af design i forhold til produktudvikling og afsætning af produkter.

Masterclasses

De dygtigste elever deltager i særundervisning på universitetet, hvor de får en forsmag på, hvad de har i vente, når studenterhuen er kommet på.

Innovation Academy

I efteråret 2015 blev forsøget, Niels Brock Innovation Academy, skudt i gang. Det er et forløb, der skal træne eleverne i de innovative værktøjer og arbejdsmetoder. Det sker gennem anerledes aktiviteter såsom idéværkstedet og gennem særlige brætspil.

Se og læs mere om Innovation Academys facebookside.

Hvad kan du blive?

Digitale Medier er adgangsgivende til videregående uddannelser og giver et særligt godt udgangspunkt for at læse markedsføring, medievidenskab, kommunikation, journalistik og it- rettede uddannelser. 

Sådan søger du optagelse

Søger du om optagelse på et af Niels Brocks gymnasier med start på 1. år i august 2017, skal du søge på www.optagelse.dk.

Søger du om optagelse på et af Niels Brocks gymnasier i en nuværende 1. års klasse klik her

Søger du om optagelse på et af Niels Brocks gymnasier på 2. år klik her

Søger du om optagelse på et af Niels Brocks gymnasier på 3. år klik her

Husk at indsende dit afgangsbevis fra 9. klasse, 10. klasse og/eller EUX eller EUD.

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte julius@brock.dk

Sådan er det at gå på Innovationsgymnasiet

Spændende muligheder på innovationsgymnasiet

Du deltager i en salgsmesse i København og - hvis din virksomhed bliver udpeget - i landsmesse og DM i iværksætteri, og der er mulighed for at deltage i internationale konkurrencer.

Din virksomhed i fokus

Din egen virksomhed bliver en central del af uddannelsen. Du og en gruppe kammerater skyder hver 500 kroner i jeres egen virksomhed. Overskuddet af virksomheden tilhører naturligvis jer.

Virksomheden til eksamen

Jeres virksomheds forretningsplan indgår i undervisningen og bliver brugt ved interne prøver, når I skal mødes med banken og for eksempel ved DM i Iværksætteri.

Fra skoleprojekter til succeshistorier

Din egen virksomhed bliver ikke blot en del af din uddannelse, men kan blive en succesfuld forretning i den virkelige verden. Mange Niels Brock'ere driver endda deres virksomhed videre efter gymnasietiden.

Studievejleder for Innovationsgymnasiet

Annemarie C. Lübben
Julius Thomsens Plads 10
E-mail: anc@remove-this.brock.dk
Telefon: 23 21 46 92

Tilmelding til besøgsdage

På Niels Brock holder vi ikke bare Åbent Hus uden for skoletiden. Du har også mulighed for at tilmelde dig en besøgsdag, hvor du får lov at prøve kræfter med en skoledag på Niels Brock. 

  • På Det Internationale Gymnasium kan du tilmelde dig alle studieretningerne.
  • På Handelsgymnasiet JTP og Innovationsgymnasiet kan du kun tilmelde dig én studieretning.
  • Det er vigtigt, at du husker at få fri fra skole, INDEN du tilmelder dig en besøgsdag. Tilmeldingen er bindende, så husk at melde afbud, hvis du ikke deltager alligevel. 
  • Du skal medbringe en bærbar computer på besøgsdagen.

Hvis du bliver forhindret i at deltage, eller hvis du ønsker at ændre din tilmelding til en anden dag, skal du kontakte:

Handelsgymnasiet JTP og Innovationsgymnasiet: Ditte Kirstein, julius@remove-this.brock.dk

Det Internationale Gymnasium: Pernille Sørensen, linnesgade@remove-this.brock.dk.

Tilmeld dig her