Gymnasiale suppleringskurser (GSK)

Gymnasial supplering (GSK) er løsningen, hvis du har brug for at forbedre karakteren i et fag eller tage et fag på et højere niveau for at opfylde kravene til optagelse på ønskeuddannelsen.  For at blive optaget på et suppleringsfag skal du have en gymnasial eksamen eller erhvervsuddannelse. Du kan søge ind, hvis du har afsluttet fx STX, HF, HHX, EUX, HTX, GIF, GU eller en erhvervsuddannelse.  Undervisningen på GSK er gratis, hvis du begynder dit suppleringskursus senest den 1. oktober to år efter, den adgangsgivende eksamen er afsluttet.

Herunder får du et overblik over alle de gymnasiale suppleringsfag, som du kan læse på Niels Brock. Du kan både vælge fag, hvor undervisningen foregår med fysisk fremmøde i København, eller fag som foregår online. Du kan læse om fagenes indhold og finde information om optagelse og andre praktiske oplysninger for de enkelte fag herunder. Du kan du læse mere om GSK i afsnittet under "Praktiske oplysninger". 

Du skal være opmærksom på, at uanset om du læser et fag med fysisk fremmøde eller online, foregår eksamen altid med fysisk fremmøde på skolen.

Der er stadig ledige pladser på vores gymnasiale suppleringskurser.

Vælg mellem følgende GSK-fag

Niels Brock elever på HHX JTPS trappe

GSK som onlineundervisning

Ved du allerede, at du vil læse et GSK fag som et onlineforløb, fordi du ikke har mulighed for at komme til undervisningen i København, er de alle samlet her. Onlineundervisningen stiller højere krav til forberedelse og selvstudie, men er også fleksibel.

Praktiske oplysninger

Vores udvalg af fag på GSK i København er for dig, der enten har en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, men som mangler fag på bestemte niveauer for at opfylde adgangskravene til drømmeuddannelsen.

GSK-suppleringsfag foregår på Niels Brock på Linnésgade 2 i København. Niels Brock har dog samarbejdsaftaler med andre skoler, hvor få af kurserne foregår.

Undervisningen på GSK er normalt klassisk fremmødeundervisning, men nogle dele af den gymnasiale supplering kan også afvikles online.

Undervisningen i de forskellige suppleringskurser understøttes af digitale undervisningsbøger (iBøger), digitale undervisningsrum og moderne undervisningsmetoder.

Undervisningssproget er dansk.

For at blive optaget på et suppleringskursus skal du have en afsluttet gymnasial eksamen. Du kan søge ind, hvis du har f.eks. STX, HF, HHX, EUX, HTX, GIF, GU (Grønland) eller en afsluttet erhvervsuddannelse.

Derudover skal du mangle faget og niveauet for at opfylde adgangskravene til drømmeuddannelsen.

Dit samlede karaktergennemsnit vil blive nedjusteret, hvis både din studentereksamen og suppleringsbevis er eftersluttet efter 1. maj 2022 og hvis karakteren/karakterene fra suppleringsbevis trækker dit samlede gennemsnit ned.

Denne nedjustering gælder KUN på de uddannelser, hvor du skal supplere for at opfylde adgangskravet.

Du kan læse mere om den nye regel på ug.dk. 

Du er selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte vores vejleder - kontaktinfo nederst på denne side.

Der er krav om studieaktivitet, således at manglende overholdelse af mødepligt og aflevering af obligatorisk skriftligt arbejde kan medføre udmeldelse.

Som udgangspunkt følges studie- og ordensregler gældende for gymnasieområdet, dog tilpasset de typisk korte forløb på GSK.

Du finder Niels Brocks studie- og ordensregler for GSK her: Studie- og ordensregler.

 

Vi skal gøre dig opmærksom på, at du skal bruge en bærbar pc eller Mac for at kunne gennemføre undervisningen på Niels Brock, samt have mulighed for at installere Office-pakken. Du vil få adgang til Office-pakken af Niels Brock ved kursets opstart.

GSK-supplering er gratis, hvis du begynder dit suppleringskursus senest den 1. oktober 2 år efter, den adgangsgivende eksamen er afsluttet.

Du skal som GSK-kursist p.t. betale kr. 550,- i deltagergebyr, såfremt din adgangsgivende eksamen er mere end to år gammel.

De mundtlige og skriftlige eksaminer afholdes efter kursets sidste undervisningsgang. Alle eksaminer foregår i København på en af Niels Brocks lokationer. Vær opmærksom på at dette også gør sig gældende for vores onlinekurser.

Eksamensperioderne er henholdsvis maj-juni for kurser med opstart i foråret, august for kurser med opstart i sommerferien og december for kurser med opstart i efteråret. Du kan også se eksamensterminen her for de kurser, vi udbyder på nuværende tidspunkt.

 

GS-kurser giver mulighed for at søge SU, hvis kurserne er korte og intensive. Du kan se på det enkelte kursus om det giver adgang til at søge SU.

Bemærk at du kun kan søge om ungdomskort i perioder, hvor du samtidig er SU-berettiget, som er de måneder, hvor du har undervisning. Du skal søge senest 14 dage før du starter på dit gymnasiale suppleringskursus.

Har du spørgsmål angående SU på dit kursus kan vores SU-kontor hjælpe dig: minsu@brock.dk

På GSK kan du søge den samme specialpædagogiske støtte, som du kender fra gymnasiet. Det er vigtigt, at du søger så tidligt som muligt af hensyn til ekspeditionstiden hos Styrelsen for Undervisnings og Kvalitet i forhold til de korte GSK-forløb. Du kan dog tidligst søge, når du er optaget på kurset.

Du søger ekstra forberedelsestid til eksamen her

Øvrige former for støtte, herunder hjælp til ordblindhed søges her

Sommerkurser: Har du behov for støtte på et turboforløb i juli måned, så skal du have søgt senest tre uger før kursusstart. Skolens studievejledning holder lukket juli måned.

GSK er gymnasiale suppleringskurser.

Et suppleringsfag, er et fag, som du kan tage efter at have afsluttet en erhvervsuddannelse eller gymnasial eksamen, for enten at forbedre din karakter eller hæve faget op på et højere niveau.

Du kan anvende GSK til at supplere med, hvis du skal forbedre din karakter eller hæve faget op på et højere niveau for at leve op til adgangskravene på den videregående uddannelse, du drømmer om.

Gymnasial supplering er en gratis eller billig måde at supplere din eksamen, så du kan komme videre med dine uddannelsesdrømme. De fleste GS-kurser giver også mulighed for at søge SU.

GSK-kurser, også onlinekurser, er i udgangspunktet et engangstilbud. Det betyder at det er vigtigt, du melder fra inden kursusstart, hvis du skulle blive forhindret.

GSK koster ikke noget, såfremt du senest starter dit kursus d. 1. oktober to år efter du har afsluttet din adgangsgivende eksamen på en af følgende uddannelser STX, HF, HHX, HTX, GIF, GU og EUD. Er din afsluttende eksamen mere end to år gammel, skal du betale et deltager gebyr på 550 kr.

Langt de fleste gymnasiale suppleringskurser er SU berettiget, men det gælder dog ikke alle. For at du kan få SU under GSK kræver det, at du har mindst 16 timers undervisning om ugen. Du kan se under de enkelte suppleringsfag om det er SU berettiget eller ej. Vær opmærksom på at du ikke kan få SU i eksamensperioden, kun i undervisningsperioden. 

Du kan tage GSK-suppleringsfag på Niels Brock på Linnésgade 2 i København. Niels Brock har dog samarbejdsaftaler med andre skoler, hvor få af kurserne foregår. Har du lang transporttid eller skal passe et arbejde samtidigt, har du også mulighed for at tage GSK online, som vi gør meget ud af skal være ligeså tilrettelagt og varieret som den fysiske undervisning.

Studievejledning

Studievejleder
Stefan Mortensen Studievejleder