Business Elite

Høj faglighed og mange udfordringer

Business Elite er for dig, der interesserer dig for handel, økonomi, sprog, økonomi og samfundsforhold – og som er topmotiveret og gerne vil gøre en ekstra indsats for at nå dit mål. På Business Elite kan du bl.a. udfordre dig selv med 5-6 fag på A-niveau og få undervisning i både virksomheder og på videregående uddannelsesinstitutioner, som vi samarbejder med.

Som noget nyt er Business Elite blevet godkendt som profillinje, og dermed undtaget reglen om transporttid. Det betyder, at Det Internationale Gymnasium selv kan optage elever på studieretningen på baggrund af din motiverede ansøgning. Læs mere om profilansøgning og forrang i linket herunder. 

Godt springbræt til Oxford, MIT eller Harvard

Business Elite er et godt springbræt til videregående studier på universitetet, CBS og udenlandske uddannelsesinstitutioner som Oxford, MIT og Harvard, hvor du eksempelvis kan læse jura, økonomi, samfundsvidenskab eller humaniora. Du har desuden gode muligheder for at blive trainee i internationale virksomheder. 

Fordelen ved at have udfordret dig selv på Business Elite er, at studenter fra studieretningen ofte er godt rustet, både fagligt og socialt, til at starte på en videregående uddannelse. På langt de fleste videregående uddannelser er læsemængden, arbejdsbyrden og eksamenspresset nemlig større end på en ungdomsuddannelse. Derfor er Business Elite en god mulighed for at forberede dig til næste skridt i uddannelsessystemet.

Om undervisningen

Som elev på Business Elite er du typisk detaljeorienteret, men også nysgerrig efter at vide mere om den større sammenhæng. Derfor har Business Elite-klasserne ekstra meget supplerende stof sammenlignet med almindelige klasser. Du vil som Business Elite-elev opleve tæt kontakt til lærerne og får bl.a. tilbudt tre individuelle elevsamtaler årligt. Vi giver desuden plads til udviklingen af dine unikke kompetencer og sørger for, at de bidrager til fællesskabet i klassen på den bedst mulige måde.

På Business Elite har du 5 obligatoriske A-fag og kan derudover vælge et 6. A-fag. Vælger du fem A-fag kan du gange dit fremtidige gennemsnit med 1.03, når du søger ind på en videregående uddannelse. Vælger du seks A-fag, kan du gange det med 1.06. Det betyder, at du på studieretningen Business Elite får et relevant indblik i virksomhedsdrift og bliver klædt på til en videregående uddannelse herhjemme eller i udlandet.