Læs EUS i San Diego | 13 uger i Californien

LÆS 13 UGER EUS I SAN DIEGO

  • Er du student med STX, HTX eller HF?
  • Drømmer du at opleve Californien, hvor du kan få masser af erfaring og lære en helt ny kultur at kende?
  • Vil du søge videre på dit drømmestudie via kvote 2?
  • Er du interesseret i en elevplads eller arbejde, hvor der er brug for international erfaring og entrepreneurship?

Så er 13 ugers EUS i San Diego lige noget for dig! Læs mere om det nedenfor.

Næste afgang til 13 ugers studierejse til San Diego:

Afrejse til San Diego er 20.-22. februar

Hjemrejse til København 20.-22. maj

Tilmeldingsfrist: 10. januar 2018. OBS: kun begrænset antal pladser tilbage!

  

 

INFORMATIONSMØDE

Informationsmøde 29. november 2017 kl. 17:00. Mødet finder sted på Niels Brocks Internationale Gymnasium, Linnésgade 2,1361 København K, Lokale 101.  Meld dig til her.

HVAD FÅR DU UD AF DET?

  • Oplev Californien som en international student med masser af sociale aktiviteter og mulighed for at møde studerende fra hele verden

  • Læs din EUS i San Diego, og få kvote 2-point, så du kan søge ind på dit drømmestudie eller praktikplads

  • Få undervisning i projektforløb og lær fra startups, iværksættere og amerikanske entrepreneurs

  • Få øvet din business engelsk

  • Vi tager os af alle detaljer: Flybilletter, ophold, aktiviteter og en dansk lærer, der hjælper dig med at komme på plads

  • Lær San Diego og Californien rigtig at kende: Der er et stort udbud af valgfrie aktiviteter som fx campering i naturparker, bål på stranden, surf undervisning og tur til byer som Los Angeles, Arizona.

    Det med småt...

    EUS OG KVOTE 2-ANSØGNING

    På 13-ugers-opholdet læser du hele EUS-uddannelsen i San Diego inkl. eksaminerne. 13-ugers opholdet kan bruges, hvis du ønsker at tage EUS-forløbet, og hvis du skal bruge et sammenhængende tre måneders udenlandsophold til en kvote 2-ansøgning.

    Hvis du ønsker det, bliver der udstedt et bevis i marts (i USA), der bevidner, at du er startet på en 3-måneders uddannelse i San Diego.

    PRIS

    EUS i San Diego koster op til 26.000 kroner. Du kan få SU under opholdet. Prisen inkluderer: 

    • Rejseforsikring

    • Ophold på studiehotel 13 uger

    • Fly t/r Købehavn-San Diego

    • Daglig undervisning på California International Business College, med fag som Virksomhedsøkonomi, Informationsteknologi og Afsætning

    • Undervisningen foregår i projektforløb og du lærer fra inværksættere og entrepeneurs

    • Dansk lærer, der er med de  første dage i San Diego for at sørge for, at alt går efter planen

    Ekstra omkostninger, som ikke er inkluderet i grundprisen: 

    • Depositum på studiehotellet Vantaggio ($500 pr. værelse der refunderes før afrejse) 

    • Visum, og de derved forbundne omkostninger til den amerikanske ambassade ($360)

    • VALGFRI: Sociale aktiviteter som campering i naturen, sightseeing, bål på stranden, tur til Los Angeles mm.

    Sammen med dit optagelsesbrev vil du modtage yderligere informationer om dette.

   SPØRGSMÅL

  Kontakt studievejleder Olav Achton-Gråthen her eller ring på 20 15 53 48 (før kl. 17:00). 

  

Hvad er EUS? (tidl. HGS)

Erhvervsuddannelse for Studenter (EUS) har i mange år heddet HG for Studenter (HGS).

Det blev lavet om med EUD-reformen i 2015, hvor uddannelsen skiftede navn fra HGS til EUS, og grundforløbet inden elevplads blev forkortet til 10 uger.

EUS giver mulighed for, at folk med en studentereksamen kan gøre sig klar til en elevplads eller praktikplads inden for kontor, butik, handel eller event. Fordi de har en studentereksamen behøver de kun 10 ugers grundforløb inden for områder som salg og service, virksomhedsøkonomi og regnskab.

Tidligere HGS og nu EUS har i årevis været et populært uddannelsesforløb for studenter. Hvert år har Niels Brock over 600 studerende igennem, hvor af flertallet efterfølgende går ud og får en elevplads/praktikplads som kontorassistent, butiksassistent, inden for handel eller event.

I alle årerne har vi også haft populære HGS/EUS-tilbud som fjernundervisning (online) og i San Diego, hvor vi har udvidet opholdet med tre uger til i alt 13 uger.

Fag på EUS San Diego

Undervisningen er fordelt på grundfag, tværfaglige eksempler og temaprojekter. Det betyder, at du kommer til at arbejde med temaer og emner på tværs af fagområder.

GRUNDFAG PÅ EUS

  • Virksomhedsøkonomi
  • Informationsteknologi
  • Afsætning (Salg og service)

SPECIALEFAG PÅ EUS

I din praktikperiode (hovedforløbet) kan du vælge mellem en række specialefag, der passer til dit hovedområde eller den uddannelsesretning, du har valgt.

SKOLEN SOM ARBEJDSPLADS

Vi opfatter skolen som en arbejdsplads. En del af undervisningen foregår i projektforløb, hvor vi arbejder med opgaver, som ligger tæt op ad det, du vil arbejde med i virkeligheden. Undervisningsformen varierer mellem klasseundervisning, gruppearbejde og individuel opgaveløsning.

FAGLIGHEDEN SKAL VÆRE I TOP

Vi mener, at ansvarlighed, selvstændighed og evnen til samarbejde er lige så vigtig som dine faglige evner.

Praktiske oplysninger

DINE ENGELSK-KUNDSKABER

Som på det traditionelle EUS kræver Niels Brock en bestået studentereksamen eller HF, og hvis du vil med på turen til USA, kræver det samtidig et godt niveau i engelsk. Undervisningen foregår udelukkende sammen med dine danske medstuderende fra Niels Brock. På California International Business University San Diego vil du få undervisning, der ligger tæt op af undervisningen i Danmark.

BOLIGFORHOLD I SAN DIEGO

Du vil blive indkvarteret i et ”studiehotel\studiehostel” , der ligger tæt på Universitetet. Stedet har en 24 timers check-in/controlled access entry, gratis WiFi, fælles køkken og vaskefaciliteter, samt rengøring af værelser. I alle værelser er der TV, mikrobølgeovn, tallerkner/bestik, køleskab, håndklæder. Der er selvfølgelig skrivebord, toilet og bad på alle værelser. Du skal regne med at dele værelse med en af samme køn.

Læs mere om Vantaggio

KRAV OM BIOMETRISK PAS

De amerikanske myndigheder stiller krav om, at pas udstedt efter den 26. oktober 2006 skal være biometriske. Danske pas udstedt efter 1. august 2006 er biometriske.

Husk! Dit Pas skal være gyldigt under hele opholdet. Det er ikke et krav, men en fordel, at dit pas er gyldigt i 6 måneder udover rejsens varighed.

OPTAGELSE

Alle elever der søger om at komme til USA vil blive kontaktet for at komme til interview, som vil foregå på engelsk. Til interviewet vil vi høre lidt nærmere om, hvorfor lige du skal være blandt de heldige, der kommer til USA, samt lidt om dine ambitioner med EUS. Niels Brock vil efter bedste evne prøve at finde de bedst egnede, og de, som vi mener, passer bedst sammen til det internationale EUS.

Det er elever, vi tror, har de rette kvalifikationer til at kunne klare sig på et ophold på en mindre amerikansk uddannelsesinstitution. Vi kan derfor ikke garantere, at alle der ansøger og kommer til samtale, vil kunne komme til San Diego. Vi forbeholder os samtidig retten til at aflyse, hvis mindre end 25 elever tilmelder sig EUS i San Diego.

KRAV FOR AT KOMME MED

•Bestået eksamen fra STX, HTX, HF eller lign.
•Ingen HHX og BA/HA eller højere der giver merit til alle fag på EUS
•Engelsk på A(B)-niveau (skal formulere sig godt i skrift og tale)
•At du er ansvarsfuld, moden og seriøs

SU

Studiet i San Diego er SU-berettiget. Får du hjemmeboende SU og vil søge om udeboende SU for perioden i USA, skal du kontakte vores SU-vejledning.

Pris og omkostninger

Du kan komme til San Diego i 13 uger for 26.000 kroner. 

Det inkluderer rejseforsikring, studiehotel, fly t/r. Niels Brock arrangerer og bestiller rejse og ophold for dig.

Så snart du har fået brev fra administrationen om, at du er optaget på studiet, bliver du bedt om at betale 26.000 kroner. Udover dette skal du betale for depositum til studiehotel ($500 pr værelse) og studievisum (ca. $360).

SU BERETTIGET OPHOLD  

Studiet i San Diego er SU-berettiget med udeboende SU. SU-vejledningen på Niels Brock vil hjælpe med dette.

Ud over dette skal du regne med ca. $20-40 om dagen til mad. Prisen er regnet ud fra varieret mad, med lidt af den usunde, men alligevel billige fastfood, bøffer, brød og pålæg. Dette kan gøres væsentligt billigere ($10-15 pr dag), hvis man bruger køleskabet/mikrobølgeovnen på værelset.

ÆNDRINGER/AFBESTILLING

- Ændring af antallet for studieopholdet i San Diego kan påvirke forudsætninger for prisens sammensætning, idet den er baseret på et minimum af 25 elever. Efter indbetaling af studieopholdet er aftalen bindende og efterfølgende ændringer vil altid være forbundet med omkostninger. 

- Ændring af bestillingen mindre end 35 dage før afrejse koster et gebyr på 75% af studieopholdets pris.

- Ændring af bestillingen mindre end 21 dage før afrejse betragtes som annullering og koster 100% af studieopholdets pris. 

- Hvis der ikke er nok tilmeldinger til at starte hold, 7 dage inden tilmeldingsfristen udløber, bliver klassen ikke oprettet. Hvis Niels Brock aflyser studieopholdet , vil du hurtigst muligt få besked. 

AFBESTILLINGSFORSIKRING

Niels Brock har ikke tilkøbt en afbestillingsforsikring, så ønsker du det, skal du selv tilkøbe det. Man kan bl.a. købe afbestillingsforsikring hos Gauda.

VISUM

Det er vigtigt at vide, at du selv er ansvarlig for, om du har gyldigt pas og visum, inden rejsen til San Diego. Niels Brock betragter ikke et manglende pas eller visum som grundlag for at ændre studieopholdet eller annullere det. 

Niels Brock tilbyder i god tid et visummøde, PDF guide, I-20 (bevis på, at du skal gå på CIBU) og en proof of finance (hvor der står, at I har betalt for fly t/r San Diego, forsikring og housing). 

Niels Brock anbefaler, at du ansøger om visum og får en tid til interview umiddelbart efter din afhentning af den originale I-20 hos Niels Brock. Dette tidspunkt bliver oplyst på et visummøde efter optagelsesfristens udløb.

Du skal selv betale for et digitalt + papirbillede til den amerikanske visumansøgning. Reglerne for størrelse og kvalitet er ret specielle set med danske øjne. Sammen med dit optagelsesbrev vil der derfor være en instruktion, der fortæller, hvordan dette billede skal se ud.

Andre datoer til San Diego 2018

På disse tidspunkter kan du komme med til San Diego:

 

Forår 2018

Fra ca. 20. februar til 20. maj 2018.

Frist for tilmelding er 10. januar 2018.

Infomøde: 29. november 2017.

 

Sommer 2018

Fra ca. 8. maj til  8. august 2018.

Frist for tilmelding er 3. april 2018.

Infomøde: 22 marts 2018.

 

Efterår 2018

Datoer kommer snart...

Infomøde: 21. juni 2018 og 16. august 2018.

Kontakt og informationsmøder

INFORMATIONSMØDER

 

Næste informationsmøde er på d. 20. december 2017 kl. 17:00.

Mødet finder sted på Linnésgade 2, lokale 101 på 1. sal. Meld dig til  her.

Informationsmøder i 2018:

  • 22. marts 
  • 21. juni 
  • 16. august 

 

Du kan kontakte studiekoordinator Olav Achton-Gråthen på sandiego@remove-this.niels.brock.dk eller 2015 5348 (før kl. 17.00).

Eller Rikke Kobberø til voksenvejledning: voksen.vejledning@remove-this.brock.dk

Læs mere om California International Business University på deres hjemmeside: www.cibu.edu

Tilmelding

Prisen for 13 uger i San Diego er 26.000 kroner. Du får en faktura i din e-boks, når du har tilmeldt dig uddannelsen. Vi tager forbehold for prisændringer på studiehotel, samt hvis dollarkursen ændrer sig.

Start tilmelding til EUS i San Diego

Vælg kursus

Informationsmøde

Vi holder informationsmøde på onsdag den 29. november 2017 kl. 17:00. Mødet finder sted på Linnésgade 2, lokale 101.

INFORMATIONSMØDE: MELD DIG TIL HER

Læs din EUS/HGS i San Diego, sådan fungerer det:

Har du spørgsmål til opholdet i San Diego?  

 

Kontakt studiekoordinator Olav Achton-Gråthen