Valgfri specialefag | Erhvervsrettet påbygning | Hovedforløb

Valgfrie specialfag og erhvervsrettet overbygning

Valgfag er din mulighed for enten at målrette din uddannelse eller gøre den bredere. 

Alt afhængig af din uddannelse skal du have fra 1-7 valgfag. Du kan vælge på tværs af alle valgfag, uanset om du er administrations- eller økonomielev. Såfremt der skulle være undtagelser, ud fra dit speciale, vil du kunne se dette under de enkelte valgfag.

Du har også mulighed for at vælge op til fire ugers ekstra valgfag via en erhvervsrettet overbygning. Alle valgfag er gratis at deltage i, og den virksomhed, du arbejder for, modtager lønrefusion fra AUB.

Valgfag

Du kan på denne side se vores udvalg af valgfag. For at komme til tilmeldingsformularen skal du klikke på det enkelte fag, hvor du også kan se beskrivelse samt målpinde for faget.

Nederst på siden for de enkelte valgfag er der en tilmeldingsknap, hvor du også kan se, i hvilke perioder de enkelte fag tilbydes.

Erhvervsrettet påbygning

For at tilmelde dig erhvervsrettet påbygning skal du benytte en særlig blanket, da det betragtes som et tillæg til din uddannelsesaftale.

Du kan enten få blanketten i EUD-administrationen, eller du kan downloade den her: 

På blanketten skal du angive, hvilke valgfag du ønsker at blive tilmeldt. Både du og din arbejdsgiver skal underskrive blanketten, som derefter skal sendes til Betina Stella Tank Nielsen pr. post eller e-mail:

EUD-administrationen
Att. Betina Stella Tank Nielsen
Nørre Voldgade 34
1358 København K
Mail: bet@brock.dk

Tilmelding til erhvervsrettet påbygning kan IKKE ske elektronisk via hjemmesiden.

Bekræftelse på tilmelding

Du vil ved online-tilmelding modtage en bekræftelse pr. mail, og en måned før valgfaget starter, vil du modtage et indkaldelsesbrev med yderligere oplysninger.