Niels Brock
Populære genveje
English

Sådan søger du optagelse

Der er flere måder at blive optaget på uddannelsen til finansøkonom. Starter du lige efter gymnasiet eller HHX kan du få bonus på dit gennemsnit. Niels Brock starter hold i januar og august.

Adgangskrav til uddannelsen som finansøkonom


Der er 2 muligheder for at blive optaget på uddannelsen Finansøkonom:

Gymnasial uddannelse (STX, HHX, HF eller HTX)  med Engelsk C og med
• Matematik B eller
• Erhvervsøkonomi B eller
• Virksomhedsøkonomi B

Erhvervsuddannelse i kontor eller finans med Engelsk C samt
• Matematik B eller
• Erhvervsøkonomi B eller
• Virksomhedsøkonomi B

Du skal have mindst 6,9 i gennemsnitskarakter (gammel karakterskala) eller mindst 3,7 (ny karakterskala), og vi giver også point for fx erhvervsarbejde, kurser, højskoleophold og udlandsrejser.

Bonusordning for tidlig studiestart

Starter du på uddannelsen inden der er gået to år efter din adgangsgivende eksamen, har du ret til at gange dit gennemsnit med 1,08.
Fag på A-niveau kan også gøre dit gennemsnit ekstra højt.
Læs om bonusordningen på Undervisningsministeriets hjemmeside

Studiestart i august

Vil du starte i august, foregår tilmelding via den Koordinerede tilmelding (KOT). Du kan udfylde ansøgningsskemaet online på www.optagelse.dk. Du kan også hente tilmeldingsskemaet på Niels Brock eller på gymnasier, HF-kurser, andre handelsskoler og uddannelsesinstitutioner, og på det lokale AF-kontor.

Ansøgningsfrist er den 15. marts og 5. juli.

Studiestart i januar

Finansøkonomuddannelsen starter både i slutningen af august og midt i januar.

  • Ansøgningsfrist til januarstart: 7. december 2010
  • Studiestart januar 2011
  • Du søger via et særligt ansøgningsskema

Om Niels Brock

Niels Brock
Kultorvet 2, 1175 København K
Tlf: 33 41 91 00
Fax: 33 41 91 91
EAN-nr.: 5798000553484
CVR-nr. 60798419   
brock@brock.dk

Download brochurer om vores uddannelser