Uddannelsens opbygning
Uddannelsen til finansøkonom består af 6 obligatoriske temaer og en specialedel, som du selv kan være med til at tilrettelægge. Du kan også komme til udlandet og læse. Du skal 3 måneder i praktik i en virksomhed og du afslutter uddannelsen med et eksamensprojekt.
Uddannelsen består af en obligatorisk del og en valgdel. Den obligatoriske del af uddannelsen udgør 3 semestre, og det valgfrie forløb 1 semester. Hvert semester er inddelt i 2 temaer. Det vil sige, at der arbejdes med et fælles, gennemgående tema på tværs af alle fag.
Der er 6 temaer på uddannelsen:
• Basisfag
• Finansielle markeder og produktkendskab
• Din finansielle sektor og samfundet
• Privatkunderådgivning
• Erhvervskunderådgivning
• Den finansielle virksomhed
I valgdelen, som er 4. semester, starter du med 3 måneders praktik i en virksomhed inden for den finansielle sektor. Den resterende del af semestret udarbejder du en hovedopgave (afsluttende eksamensprojekt).
Praktik
Du kan vælge at specialisere dig gennem dit praktikophold i en virksomhed. Praktikken kan foregå i Danmark eller i udlandet.
Afsluttende eksamensprojekt
Det afsluttende eksamensprojekt kan gennemføres individuelt eller i grupper på 2-3 studerende. Projektet udarbejdes i samarbejde med en virksomhed, som regel der, hvor du har været i praktik.
Studieordning
I studieordningen kan du finde svar på alle de praktiske og formelle spørgsmål om uddannelsen. Læs studieordningen her.

Print