Niels Brock
Populære genveje
English

Fag på finansøkonom

De obligatoriske fag på uddannelsen til finansøkonom spænder bredt. Du lærer om global økonomi såvel som kommunikation i virksomheden og statistik.

De obligatoriske fag på uddannelsen

Uddannelsen til finansøkonom har følgende obligatoriske fag:

  • Finansielle virksomheder og markeder
  • Privatøkonomi
  • Erhvervsøkonomi
  • Global økonomi
  • Markedsføring
  • Ledelse og kommunikation
  • Kunde- og samarbejdsrelationer
  • Erhvervsjura
  • Statistik

Finansielle virksomheder og markeder
Du får forståelse af den finansielle virksomheds funktioner, produkter og placering i samfundsøkonomien.

Du kvalificeres til selvstændigt at kunne løse opgaver i forbindelse med rådgivning af både privatkunder og mindre erhvervskunder.

Privatøkonomi
Ved hjælp af analyseværktøjer bliver du kvalificeret til at kunne analysere og opstille en privatkundes budget.

Du vil kunne vurdere kundens behov for finansiering og rådgivning i hele livsforløbet.

Erhvervsøkonomi
Du kvalificeres til at kunne anvende erhvervsøkonomiske teorier, modeller og metoder.

Undervisningen giver dig en helhedsopfattelse af de erhvervsøkonomiske beslutningsprocesser inden for investering og finansiering, driftsøkonomi samt virksomhedsanalyse og budgettering, så du selv bliver i stand til at deltage i disse processer.

Global økonomi
Du får forståelse af de samfundsøkonomiske sammenhænge i den globale økonomi.

Viden om samfundsforhold gør dig i stand til at vurdere konsekvenserne af ændrede vilkår og betingelser for den finansielle virksomhed og de sammenhænge, den indgår i.

Markedsføring
Du lærer at gennemføre en situationsanalyse for en virksomhed og du lærer at fastlægge mål og strategier samt at omsætte disse til en markedsføringsplan.

Ledelse og kommunikation
Du får et fundament til at komme med kvalificerede forslag til virksomhedens ledelses- og kommunikationsforhold.

Vi arbejder med virksomhedens samspil med omverdenen, virksomhedens struktur, de kommunikative processer.

Kunde- og samarbejdsrelationer
Du lærer om målrettet og situationsbestemt kommunikation.

Du får en grundlæggende forståelse for adfærd og psykologi og for de metoder og værktøjer, der har betydning for den personlige gennemslagskraft.

Vi træner målrettet præsentations- og forhandlingsteknik samt alle facetter i et salgsforløb.

Erhvervsjura
Du får et grundlæggende kendskab til centrale juridiske emner, så du bliver klædt på til at vurdere juridiske problemstillinger i forbindelse med indgåelse af kontrakter og rådgivning.

Du lærer at undgå juridiske konflikter. Hvis de opstår kan du afgøre , om der er tale om forhold, du selv kan løse, eller om andre rådgivere skal inddrages.

Statistik
Du kan vurdere og anvende forskellige statistiske metoder som grundlag for konklusioner i økonomiske forhold.

Sådan søger du ind

Sådan søger du ind

Du søger ind på finansøkonom på www.optagelse.dk