Erhvervsret
Kviknr. 6003
Fagmodulet Erhvervsret skal ud fra et virksomhedsperspektiv give den studerende et overblik over retssystemet samt et sådant kendskab til retsregler, at den studerende er i stand til at identificere og analysere juridiske problemer i forbindelse med erhvervsvirksomhed med henblik på præventiv anvendelse af juraen til forebyggelse af konflikter på centrale erhvervsretlige områder.
Der lægges endvidere vægt på, at den studerende gennem kendskab til retssystemet og evnen til at forstå retsregler, er i stand til at vedligeholde og udbygge viden efter afsluttet studium.
Med udgangspunkt i fagmodulets pensum skal den studerende kunne redegøre for virksomheders og personers retsstilling og identificere erhvervsretlige problemstillinger i konkrete eksempler. Derudover skal den studerende være i stand til at placere konkrete erhvervsretlige problemstillinger i en overordnet sammenhæng på en måde, som demonstrerer overblik, indsigt og forståelse.
Den studerende skal ligeledes kunne analysere konkrete erhvervsretlige problemstillinger, argumentere for fagligt begrundede løsninger og foretage en kritisk bedømmelser af forskellige retlige muligheder til løsning af konflikter og til sikring eller forbedring af en virksomheds retsposition. Den studerende skal kunne præsentere retlige problemer, løsninger og argumenter på en systematisk og sammenhængende måde, der viser overblik, indsigt og forståelse for fagets problemstillinger.
Fagmodulet omfatter følgende emnekredse:
- Retssystemet, herunder bl.a. EU
- Retskilder og juridisk metode
- Virksomhedens aftaler
- Virksomhedens hæftelse og skadeforvoldelse

Print