Erhvervsøkonomi
Kviknr. 6000
Fagmodulet Erhvervsøkonomi har som målsætning at bibringe den studerende centrale erhvervsøkonomiske teorier og metoder således, at den studerende kan analysere og kvalificere beslutningstagen i virksomhederne.
Det erhvervsøkonomiske fagmodul behandler blandt andet virksomhedens adfærd på markeder med forskellige konkurrenceforhold og fra kortsigtet optimeringsbeslutninger til de langsigtede investeringsovervejelser. Udgangspunktet herfor er erhvervsøkonomisk analyse af interne såvel som eksterne virksomhedsforhold. I Erhvervsøkonomi fokuseres på beslutningssituationer i forskellige typer af virksomheder og industrier under hensyntagen til både begrænsninger og til kort- som langsigtede målsætninger.
Den studerende erhverver dermed en vigtig forståelsesmæssig forudsætning for at agere kvalificeret og træffe beslutninger i virksomheders forskellige funktionelle og tværgående områder. Erhvervsøkonomi bygger på forståelse af virksomhedens grundlag og omverden, økonomisk teori og beslutningsteknikker og –metoder.
De centrale temaer er:
- Virksomhedens omverden, herunder dens placering i samfund, branche og værdikæde
- Virksomhedens interessenter, mål og strategier
- Virksomhedens økonomistyring og eksterne regnskab
- Virksomhedens omkostnings- og produktionsstrukturer
- Markedsformer, efterspørgselsteori og elasticiteter
- Virksomhedens optimeringsbeslutninger mht. pris og mængde under forskellige markedsformer, tidshorisonter og begrænsninger
- Virksomhedens investeringsbeslutninger, herunder beskrivelse af betalingsrækker samt
metoder til vurdering af rentabilitet samt risiko i investeringer - Finansiering, herunder finansieringskilder samt metoder til vurdering af
finansieringsformer

Print