Adgangskrav
Af den nye HD bekendtgørelse fremgår det, at der er adgang til HD 1. del på baggrund af følgende uddannelser:
• Gymnasial uddannelse - dvs. studentereksamen, HH, HF, HTX, særligt HF forløb for fremmedsprogede, international studentereksamen (DFB, IB, EB, OIB)
• Relevant uddannelse på mindst samme niveau
Ansøgere, der ikke opfylder ovennævnte krav, kan søge om optagelse på baggrund af en konkret vurdering af de uddannelsesmæssige forudsætninger.
Danskkundskaber
Ansøgere, der ikke har dansk som modersmål, skal have:
• bestået studieprøven i dansk med minimum karakteren 6 (13-skalaen) eller 02 (7-trinsskalaen) i de afsluttende prøver eller
• dansk på niveau A eller
• danskprøve III eller
• kunne dokumentere et tilsvarende kendskab til dansk, (gælder ikke for nordiske stats-borgere med adgangsgivende eksamen fra et nordisk land).
Matematikkundskaber
Det tidligere adgangskrav om Matematik på niveau B er frafaldet. Vi anbefaler dog stadig, at du tilegner dig matematikkundskaber på lignende niveau for at kunne følge undervisningen på HD 1. del.
Ingen adgangsbegrænsning
Der er ingen adgangsbegrænsning til HD 1. del. Alle ansøgere, der opfylder ovennævnte adgangs-krav, er sikret studieplads på HD 1. del.
Dispensation
Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, kan du søge dispensation for adgangskravene til HD 1. del. Der vil i vurderingen blive lagt vægt på, om dine kvalifikationer kan sidestilles med ad-gangskravene, og om du derfor skønnes at kunne gennemføre uddannelsen.
En eventuel ansøgning sendes sammen med tilmeldingsblanketten til
Niels Brock Open College, Kultorvet 2, 1175 København K

Print