Niels Brock
Populære genveje
English

Spørgsmål og svar om diplomuddannelsen i ledelse

Hvordan er uddannelsen bygget op

Uddannelsen omfatter 6 obligatoriske moduler à 5 ECTS, 3 valgfrie moduler à 5 ECTS og et afgangsprojekt à 15 ECTS.

Uddannelsen er meget fleksibel. Du tilmelder dig og betaler kun for ét modul af gangen, og du bestemmer selv, om du vil tage alle moduler lige efter hinanden, eller om du vil have pauser ind imellem. Du skal dog gennemføre hele uddannelsen indenfor en periode på 6 år.
Hvis du gennemfører uddannelsen uden pauser tager den 2½ - 3 år.

 

Hvilket modul skal man starte med

Vi anbefaler, at man starter med Personligt Lederskab 1 og 2.

Læs om Personligt Lederskab 1-2

Hvordan er eksamensformen

Modul 1 på Personligt Lederskab, Ledelse og Medarbejdere og Ledelse og Organisation afsluttes med en skriftlig opgave på ca. 6 sider, der bedømmes af en intern censor.
Modul 2 på Personligt Lederskab, Ledelse og Medarbejdere og Ledelse og Organisation afsluttes med en skriftlig opgave på ca. 6 sider, der bedømmes af en ekstern censor ved en mundtlig eksamen.
Afgangsprojektet afsluttes med en mundtlig prøve med udgangspunkt i det skriftlige projekt.

Læs om fagmodulerne på diplomuddannelsen i ledelse

Hvad koster uddannelsen

Du betaler for hvert modul samt for afgangsprojektet. Se de aktuelle priser og tider her

Hvor mange timer om ugen skal jeg sætte af?

Hvis du går på daghold undervises der i tidsrummet kl. 09.00-14.30, og hvis du går på et af vores aftenhold fra kl. 17.15-20.20.

Desuden skal du beregne 5-15 timer om ugen til forberedelse.

Læs praktiske oplysninger om diplomuddannelsen

Hvor lang tid tager uddannelsen

2 ½ år på daghold og 3 år på aftenhold

Hvad er adgangskravene

Enten: en akademiuddannelse, en kort videregående uddannelse, en bacheloruddannelse eller lignende og 2 års erhvervserfaring.

Med relevant ledelseserfaring er det muligt at søge om dispensation for de ovenstående adgangskrav.
Kontakt studievejleder Casper Syskind, hvis du vil have en vurdering af dine muligheder for at få dispensation.

Studievejleder Casper Syskind
Tlf.: 33 41 95 13
Mail: csy@remove-this.brock.dk

Læs mere om adgangskrav til diplomuddannelsen

Hvad er forskellen på en akademiuddannelse i ledelse og en diplomuddannelse i ledelse? 

Til akademiuddannelsen kræves principielt ikke andet end erhvervserfaring.

Niveauet svarer til en kortere videregående uddannelse. 

Diplomuddannelsen svarer til bachelorniveau og kræver 2 års erhvervserfaring.