Niels Brock
Populære genveje
English

Om Diplomuddannelsen i Ledelse på Niels Brock

 

Diplomuddannelsen i ledelse har særligt fokus på ledelse i den private sektor.

Uddannelsen udbydes af Erhvervsakademiet Copenhagen Business i partnerskab med Professionshøjskolen Metropol og undervisningen foregår på Niels Brock.

Har du ledelsesansvar eller er du på vej mod et lederjob, så er Diplomuddannelsen i ledelse en mulighed. Uddannelsen fokuserer på at udvikle dit lederskab, dig i samarbejde med dine kolleger og medarbejdere og din organisation i forhold til l hvordan I griber ledelse an.

Dine personlige ledelseskompetencer bliver styrket gennem kobling af teoretisk indsigt og egen praksis.

Tager du en Diplomuddannelse i Ledelse på Niels Brock er du bl.a. sikker på:

  • at underviserne har ledelseserfaring fra både virksomheder og organisationer, der arbejder i et marked og  er baseret på konkurrencemæssige vilkår.
  • at cases og opgaver tager udgangspunkt i problemstillinger fra erhvervsvirksomheder  
  • at gæstelærere som udgangspunkt har solidt kendskab til erhvervslivet  
  • at pensum giver dig en bred indføring i både klassisk og moderne teori om ledelse, organisation og strategi.
  • at vi har fokus på hvordan vi kan udvikle dit lederskab, din organisation og din forretning

Den samlede uddannelse varer to et halvt til tre år på deltid og gennemføres i dagtimerne med to til fire undervisningsdage om måneden.

På aftenuddannelsen er der undervisning hver uge. Da uddannelsen er opbygget af moduler, kan du vælge at tage modulerne enkeltvis. 

Du skal regne med at bruge 10-15 timer om ugen på undervisning, opgaver m.v.

Udbytte for dig og din virksomhed:

  • Stor udviklingsgrad af ledelseskompetencer 
  • Håndtering af komplicerede organisatoriske udfordringer
  • Ledelse og motivation af medarbejdere
  • Udformning og fortolkning af overordnede mål og strategier