Projektledelse
Stadig flere opgaver i organisationer og virksomheder er komplekse og kræver forskellige faglige kompetencer for at blive løst kvalificeret. Blandt andet derfor vinder projektorganisering frem som en måde der samler forskellige fagligheder og kompetencer om opgaveløsningen. Men erfaringen er også at organisering alene ikke gør det. Det kræver kompetencer såvel at deltage i som at lede et projekt.
Dette valgmodul har til formål at udvikle de studerendes kompetencer til at tilrettelægge, deltage i og lede projekter, samt til at anvende projekterne som dynamiske og integrerede dele af virksomhedens strategi og organisation.
Modulet kommer omkring følgende temaer:
- Projektbeskrivelse og -specifikation, projektets faser, processer og struktur ved etablering, udvikling og afslutning af projekter
- Projektorganisering, strukturering, økonomisk vurdering og faseopdeling
- Projektlederrollen og arbejdet i projektgrupper
- Projektstyring, opfølgning på resultater, økonomi, ressourceforbrug og dokumentation

Print