Økonomisk ledelse
Formål
At sætte de studerende i stand til såvel teoretisk som praktisk at analysere og selvstændigt vurdere økonomiske beslutninger som ledelsesinstrument. Der skabes en grundlæggende forståelse for den økonomiske tankegang samt de økonomiske begreber, modeller og beslutningsprocesser, som benyttes i både offentlige og private organisationer, samt forskelle herpå.
Faget skal sætte de studerende i stand til at deltage i økonomiske beslutninger, have en viden om styring af økonomiske aktiviteter, ressourcer, investeringer og finansiering.
Mål
Viden og forståelse
- Skal have viden om forskellige økonomiske teorier og metoder og den ledelsesmæssige anvendelse heraf.
- Skal have viden om de typiske økonomiske styringsværktøjer og metoder, der anvendes i organisationer, set fra et ledelsesmæssigt perspektiv.
- Skal i et videnskabsteoretisk perspektiv kunne identificere, forstå og skelne mellem samt reflektere over forskellige teoretiske og metodiske perspektiver på ledelse, virksomhedsøkonomi og organisationens udvikling.
- Skal kunne anvende sin viden analytisk indenfor såvel et virksomhedsøkonomisk som et samfundsøkonomisk perspektiv.
Færdigheder
- Skal kunne identificere og indsamle relevant empiri om økonomiske udfordringer, samt kunne relatere empirien til egen organisation og til egne ledelsesmæssige forhold.
- Skal kunne anvende de grundlæggende virksomhedsøkonomiske analyser og nøgletal, så der opnås en helhedsorienteret økonomisk ledelse af organisationen.
- Skal kunne vurdere forskellige typer af budgetsystemer og lede budgetprocesser, der danner udgangspunkt for organisationens økonomiske dispositioner med udgangspunkt i dens vilkår, opgaver og udvikling.
- Skal kunne foretage økonomiske analyser af drifts- og anlægsbeslutninger
- Skal kunne vurdere anvendelsen af forskellige økonomisk baserede ledelsesværktøjer.
- Skal kunne formidle organisationens økonomiske udfordringer og tiltag og begrunde egen ledelsesmæssig praksis i forhold hertil.
Kompetencer
- Skal kunne vurdere og integrere de udefra kommende forandringer i budgettering og planlægning, f.eks. i form af et givent budgetgrundlag.
- Skal kunne vurdere og gennemføre det nødvendige samspil med eksterne interessenter og øverste ledelse i organisationen, hvad angår budgettering og regnskabsopfølgning.
- Skal kunne styre organisationens samlede økonomi efter de anvisninger, der gives, og med henblik på at nå de økonomisk givne mål.
- Skal kunne omsætte viden og færdigheder ift. økonomisk ledelse i en kommunikativ praksis inden for rammerne af egne organisatoriske og ledelsesmæssige professionelle etikker.
- Skal kunne identificere behov for egen og organisatorisk kompetenceudvikling i forhold til håndtering af organisationens økonomiske udfordringer.
Indhold
- Det eksterne regnskab, herunder bl.a. principper, afskrivning, regnskabsanalyse
- Det interne regnskab, herunder det omkostningsbaserede regnskabssystem samt forskellige modeller og tilhørende begreber samt investering og finansiering
- Budgettering, herunder proces, styring og anvendte metoder samt aktivitets-, omkostning, og likviditetsbudgettering som ledelsesværktøj
- Omverdenens indvirkning, herunder f.eks. politiske indgreb og samfundsmæssige forhold

Print