Ledelse, kommunikation og organisation
Formål
At den studerende får såvel teoretisk som praktisk viden og forståelse for, at organisationer skabes af og skaber den kommunikation, som foregår i og om organisationen, og at den studerende bliver i stand til at iagttage, analysere, reflektere og forholde sig fortællende, fortolkende og forhandlende til den måde, hvorpå kommunikative processer konstruerer mening og betydning.
Mål
Viden og forståelse
- Skal have viden om forskellige organisationsteorier og metoder til organisationsudvikling, med fokus på deres ledelsesmæssige og kommunikative aspekter.
- Skal i et videnskabsteoretisk perspektiv kunne identificere, forstå og skelne mellem forskellige organisationsteorier og metoder til organisationsudvikling.
- Skal kunne reflektere over, hvordan de kommunikative aspekter får betydning for deres ledelsesmæssige og organisatoriske anvendelse.
Færdigheder
- Skal kunne indsamle empiri om forskellige teorier, metoder og koncepter med henblik på at analysere dem i et kommunikationsteoretisk perspektiv. Skal kunne relatere empirien til egen organisation og til egne ledelsesmæssige forhold, udfordringer og tiltag på en relevant måde.
- Skal kunne vurdere forskellige ledelses- og organisationsteoriers og -metoders kommunikative aspekter i forhold til egen organisation og egne ledelsesmæssige tiltag og udfordringer. Skal kunne begrunde egen ledelsesmæssig praksis i forhold hertil
- Skal kunne formidle forskellige teoriers og metoders kommunikative aspekter i forhold til egen organisation og egne ledelsesmæssige tiltag og udfordringer og begrunde egen ledelsesmæssig praksis i forhold hertil
Kompetencer
- Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede ledelsesmæssige og organisatoriske problemstillinger i et kommunikativt perspektiv.
- Skal kunne omsætte viden og færdigheder i forhold til ledelse og organisationer i en kommunikativ praksis inden for rammerne af egne organisatoriske og ledelsesmæssige professionelle etikker.
- Skal kunne identificere behov for egen og organisatorisk kompetenceudvikling i forhold til en kommunikativ håndtering af komplekse og udviklingsorienterede ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer.
Indhold
- Kommunikationsteorier
- Organisationen som et system af kommunikation
- Kommunikation, refleksion og læreprocesser
- Konflikthåndtering
- Magt og demokratibegreber og -forståelser
- Forskellige koncepter for samtale, herunder kommunikationssymmetri og -asymmetri
- De vanskelige samtaler som potentiale

Print