Niels Brock
Populære genveje
English

Eksamensreglement

Eksamensregler Erhvervsakademiet

Du skal møde op 30 minutter før eksamen begynder. Hvis du kommer for sent, dvs. efter at prøven er begyndt, kan du risikere at blive afvist.

Legitimation
Til hver prøve skal du medbringe dit studiekort eller legitimation med foto (kørekort, ID-kort, pas eller lign). Legitimationen skal forevises på forlangende.

Mobiltelefoner
Mobiltelefonen skal være slukket og placeret i tasken.

Snyderi ved eksamen
Såfremt det afsløres, at en studerende har snydt eller forsøgt at snyde ved eksamen, vil vedkommende straks blive bortvist fra eksamen.

Klager
Eventuel klage over bedømmelsen skal være skolen i hænde senest 2 uger efter, at karaktermeddelelsen er modtaget. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen skal stiles til Uddannelseschef René Mørkeberg, Julius Thomsens Plads 10, Lokale 212, 1925 Frederiksberg C.

Der henvises til gældende Eksamensbekendtgørelse. 

Eksamensregler for Akademiuddannelserne

Nedenstående regler er udfærdiget i overensstemmelse med den til enhver tid gældende bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet.
Disse bekendtgørelser fremgår af studieordningerne for

Akademiuddannelserne

  • Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede uddannelser, bekendtgørelse nr. 766 af 26.juni 2007 (Eksamensbekendtgørelsen)
  • Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen)
  • Bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet, bekendtgørelse nr. 332 af 25. maj 1993, ændret ved bekendtgørelse nr. 289 af 22. april 1997 og bekendtgørelse nr. 867 af 18. september 2000, som indeholder bestemmelser vedr. udpegning og anvendelse af censorer ved uddannelsen. (Censorbekendtgørelsen)

I øvrigt henvises til Retsinformation på www.retsinfo.dk, der til enhver tid indeholder de seneste versioner af love og bekendtgørelser på området.

Sygdom og reeksamen
Et kursus med mundtlig eksamen som afslutning, kan defineres som en pakke med undervisning, vejledning samt 3 eksamensforsøg. Dumper man til første eksamen, har man således max. 2 ekstra forsøg. Er man grundet sygdom, beordret arbejde, bortrejse eller anden tvingende årsag forhindret i at deltage i en prøve, kan man gå til reeksamen ved næstkommende afholdelse af eksamen. Eksamener afholdes i maj/juni og i januar.

Ved sygdom skal der senest samme dag eksamen afholdes, indsendes besked til ned@remove-this.brock.dk, Studiesekretær v/Niels Brock, Nergiz Demirkaya, om at blive indstillet til reeksamen.

I andre tilfælde end sygdom skal ansøgning til reeksamen, ledsaget af behørig dokumentation, indsendes til samme person forud for eksamens afholdelse.
Hvis rettidig afmelding ikke er sket, så tæller det som et eksamensforsøg.