Rådgivning og Kommunikation
Kvik nr. : 2018
Fagstatus: Faget er obligatorisk fag på 2. del af Finansiel rådgivning
Omfang: 10 ECTS-point
Uddannelse: Akademiuddannelse
Eksamensform: 30 minutters mundtlig prøve
Faglige forudsætninger: Bestået 1. del af Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning
Skriftlige arbejder: Afleveringsopgaver svarende til omfanget af 5 eksamensopgaver
Projektopgave: Der udarbejdes et gruppeprojekt, der skal godkendes
Formål
Formålet med faget er at kvalificere dig til at kunne forstå og anvende teorien og reglerne for kundevendt kommunikation på overordnet, strategisk såvel som på operationelt rådgiverniveau.
Derudover lærer du at anvende begreberne omkring segmentering til at forstå og sammensætte en kommunikation, der tager udgangspunkt i kundens behov. Du bliver desuden kvalificeret til at kunne foretage en aktuel behovsafdækning for kunden samt yde en etisk korrekt rådgivning.
Mål
Undervisningen tager udgangspunkt i reglerne for god rådgivningsmoral og den etik, der nødvendigvis må knytte sig til det at yde finansiel rådgivning.
Du stifter bekendtskab med centrale begreber og processer til opdeling af en kundemasse i diverse kundetyper og -segmenter. Du bliver i stand til i praksis at kunne anvende et meget grundigt kendskab til forskellige teorier om kommunikation som en naturlig del af den finansielle virksomheds eksistensberettigelse på et marked.
Det er målet med undervisningen, at du via et grundlæggende kendskab til centrale begreber inden for rådgivning og kommunikationsteori bliver i stand til at forstå den finansielle virksomheds kommunikation, såvel internt som eksternt. Det forventes, at du ved fagets afslutning kan perspektivere en kundes rådgivningsbehov i relation til hele den finansielle virksomheds eksterne og interne kommunikation.
Der lægges vægt på, at du tilegner dig en faglig metode, som gør dig i stand til:
at anvende etik i rådgivningen og arbejde inden for reglerne om rådgivningsansvar- at kunne anvende og forklare opdelingen af kunder i segmenter i forbindelse med den finansielle rådgivning, herunder bruge eksterne data
- at kunne analysere og forstå den finansielle virksomheds konkurrencebillede og fremkomme med strategiske muligheder på baggrund af dette
- at kunne foretage en analyse af kommunikationsformerne på det brede finansielle marked med henblik på at kunne perspektivere sin egen virksomheds kommunikation og effekten heraf
- at kunne foretage en aktuel behovsafdækning under en rådgivningssamtale og samtidig kunne anvende teori for kommunikation og kundepsykologi i rådgivningen til at understøtte en løsningsmodel
Indhold og omfang
Vejledende vægt i procent:
- Etik og værdinormer 10 %
- Rådgivningsansvar 10 %
- Konkurrenceteori & -strategi 15 %
- Kundetyper og kundesegmentering 25 %
- Markedskommunikation 25 %
- Kommunikationsteknikker i praksis ? herunder kundepsykologi 15 %
Totalt 100 %
Tilmelding
Tilmelding til uddannelsen Finansiel Rådgivning sker online hos et fælles tilmeldingssekretariat på http://www.finanstilmelding.dk/

Print