Niels Brock
Populære genveje
English

Fast ejendom

Fagstatus
Faget er specialeforløb på AU i Finansiel Rådgivning
Omfang 10 ECTS-point

Særlige forudsætninger
Gennemført Samfundsøkonomi og Erhvervsjura i den finansielle sektor samt to valgfrie fagmoduler. For kommende ejendomsmæglere skal fagmodulerne Omsætning og finansiering af fast ejendom

1 eller Ejendomshandel I, samt ”Vurdering og salg af fast ejendom være gennemført.

Formål

Formålet med faget er at give den studerende indsigt i de faglige aspekter og den hertil knyttede lovgivning, som har indflydelse på værdiansættelse af fast ejendom, og /eller som er bestemmende for de kreditmæssige overvejelser, der indgår i finansielle aktørers overvejelser.

Mål

Der lægges vægt på, at den studerende tilegner sig et grundigt kendskab til fagets indhold og systematik, hvilket gør den studerende i stand til:

  • at forebygge eventuelle juridiske problemer i forbindelse med rådgivning om omsætning og finansiering af fast ejendom
  • at kunne afgøre, hvornår der bør indhentes anden sagkyndig bistand til løsning af problemstillingerne
  • at kunne beskrive problemstillingen med de korrekte juridiske og økonomiske termer ved forelæggelse af problemstillingen for en sagkyndig ekspert
  • at blive i stand til at analysere de tilgængelige informationer og anvende sin viden til at søge eventuelle manglende informationer

Centrale emner i faget

1. Nybyggeri af ejerboliger og salg af projekter.
Følgende elementer indgår i emnet: byggeret (inkl. BR95 og BRS98), grundkøb (inkl. byggemodning), køb og salg af projekter (inkl. entreprisekontrakter, AB92 og ABR89), mellemfinansiering, herunder forhåndslån samt endelig belåning. Endvidere skal forskellige risikobetragtninger for kreditgiver inddrages i emnet.

 


2. Mangler ved fast ejendom og håndtering af disse.

Den studerende skal opnå grundigt kendskab til erstatningsrettens regler om en købers og en sælgers rettigheder og forpligtelser i forbindelse med fast ejendom. Der bygges videre på den viden om lov forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom, der er erhvervet tidligere. Reglerne for handler, som ikke er omfattet af denne lov skal den studerende tillige kunne rådgive fuldt ud om. Den studerende skal opnå viden om mangelsbegreberne og om hovedlinjerne i retspraksis i relation til konsekvenserne af mangler.

Den studerende skal kunne rådgive parterne om håndtering af eksisterende og kendte mangler i relation til køb og salg af fast ejendom set ud fra såvel en køberrådgiverrolle som en sælgerrådgiverrolle. Endvidere skal den studerende have kendskab til mulighederne for og begrænsningerne ved ansvarsfraskrivelse.

3. Formulargennemgang.

Den studerende skal have et grundigt kendskab til indholdet af en salgsopstilling, købsaftale, formidlingsaftale samt salgsbudget og salgsprovenu samt hertil knyttede problemstillinger og opgaver.

4. Licitation og ejendomsmæglerens oplysning til parterne.

Den studerende skal erhverve grundigt kendskab til reglerne om licitation samt ejendomsmæglerens oplysning til parterne om egne interesser herunder selvindtræde og habilitet.

5. Ejendomsavancebeskatning, personbeskatning og afskrivninger

Den studerende skal generelt kunne anvende Lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom samt have kendskab til lovens § 5a og have forståelse for de afledte personbeskatningsmæssige aspekter. Der skal ligeledes opnås kendskab til reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8 og 9 vedrørende skattefritagelse. Den studerende skal kunne identificere avancebeskatningsmæssige problemstillinger med henblik på at sætte den studerende i stand til at henvise til anden sagkyndig bistand i relation til rådgivning om bestemmelsernes konsekvenser.

Den studerende skal kunne håndtere de skattemæssige konsekvenser i ejertiden. Den studerende skal endvidere have kendskab til afskrivningslovens regler - herunder genvundne og ikke genvundne afskrivninger.

6. Forældrekøb og sommerhusudlejning.
Den studerende skal have kendskab til de særlige problemstillinger, der knytter sig til forældrekøb/-salg, fremleje, ejendomsmæglerens undersøgelsespligt, samt kunne vurdere om lov om omsætning af fast ejendom og lov om forbrugerbeskyttelses ved erhvervelse af fast ejendom finder anvendelse på forældrekøb/-salg.

Lov om planlægnings regler om sommerhusudlejning og Lov om sommerhus og campering m.v. skal den studerende have kendskab til.

Der skal endvidere opnås kendskab til skattemæssige konsekvenser og opgørelsesmetoder ved forældrekøb/-salg og sommerhusudlejning – herunder opgørelse i såvel ejertidsperioden som i salgssituationen.

Den studerende skal have kendskab til reglerne, der omfatter familiemæssigt relaterede grupper og interesseforbundne parter – herunder gavesituationen, maskeret udbytte mellem hovedaktionærer og selskab samt dødsboers overdragelse.

7. Køberrådgivning.

Den studerende skal kunne udarbejde en behovsanalyse, afdække en risikoprofil, udarbejde et budget samt beregne kontantpris med henblik på at kunne vurdere og rådgive om, hvorvidt kunden har mulighed for at købe..

8. Ejendomshandlens berigtigelse.

Den studerende skal kunne redegøre for sagsgangen i en ejendomshandel efter parterne har indgået en endelig købsaftale.

 

Herudover skal den studerende kunne udarbejde en refusionsopgørelse og en reguleringsopgørelse samt kunne redegøre for positiv/negativ kontantregulering ved overtagelse af indestående lån.

Samtidig skal den studerende kunne redegøre for hvordan købesummen kan sikres betryggende og hvilke muligheder sælger har for at disponere over købesummen, samt hvilke betingelser som skal være opfyldt, før købesummen kan frigives endeligt til sælger.

Den studerende skal kunne redegøre for ejendomsformidlerens opgaver i forbindelse med handlens berigtigelse, samt hvilke krav der skal iagttages hvis det er ejendomsformidleren, der forestår handlens berigtigelse.

Den studerende skal kunne redegøre for formkravene til skødet og tinglysningsekspeditionen.

Undervisnings- og arbejdsformer

Der udarbejdes 4 frivillige afleveringsopgaver i løbet af semesteret.

Undervisningen vil primært være dialogbaseret undervisning med udgangspunkt i konkrete cases, regnskabsdata og revisionshandlinger. Undervisningen suppleres med øvelsesopgaver, som diskuteres i undervisningen.

Eksamen

Forudsætning for indstilling til eksamen: Udarbejdelse og godkendelse af gruppeprojekt

Bedømmelse
Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen

Eksamensform
4 timers skriftlig prøve

 

Undervisningen tager udgangspunkt i at give den studerende et overblik og en indsigt i de praktiske og teoretiske aspekter, som er forbundet med arbejdet med fast ejendom inden for et bredt spektrum af områder.

Det er målet med undervisningen, at den studerende kvalificeres til at kunne anvende de juridiske og skattemæssige regler, der er relevante for ejendomsmæglerens arbejdsopgaver i relation til værdiansættelse og håndtering af dokumenter med henblik på at kunne yde kunderådgivning.at kunne udføre mere komplicerede rådgivningsopgaver vedrørende omsætning og finansiering af fast ejendom

TilmeldingEr du ansat i en bank, realkreditinstitut eller forsikringsselskab, sker tilmeldingen til uddannelsen via din arbejdsgiver (HR-funktion).

Har du et andet ansættelsesforhold, sker tilmelding til det centrale tilmeldingssekretariat på http://www.finanstilmelding.dk/

Tilbage til oversigt

Akademi- og diplomuddannelser i ledelse