Erhvervsjura i den finansielle sektor
Fagstatus
Faget er et obligatorisk fagmodul på AU i Finansiel Rådgivning
Omfang 10 ECTS-point
Anbefaling
Det anbefales at gennemgå det indledende kursus i Erhvervsjura
i den finansielle sektor
Mål
Den studerende skal have viden om national og international regulering (EU) af den finansielle forretningsverden på både sektor- og brancheniveau. Den studerende skal have viden om den juridiske verdens organisation med domstole, ankenævn, retskilder og regelfortolkning og kunne forstå juridisk praksis.
Den studerende skal:
- have teoretisk og praktisk viden om juridiske retsregler til at kunne løse relevante juridiske problemstillinger
- kunne reflektere over reglernes sammenhæng med privatøkonomiske og erhvervsøkonomiske forhold og formidle relevante juridiske og praktiske løsninger til privatkunder og mindre erhvervskunder
- selvstændigt kunne håndtere almindeligt forekommende situationer omkring indgåelse af låneaftaler, aftaler om sikkerhedsstillelse og øvrige finansielle aftaler, således at juridiske konflikter og tab kan forebygges eller minimeres.
Indhold og kompetenceniveauer
Den studerende skal opnå viden om:
- Grundlæggende juridiske begreber – nationalt og internationale retskilder, procesret og juridisk metode
- Person-, familie- og arveret
- Etik, rådgivning, rådgiveransvar og erstatningsret
- Aftaler og fuldmagter
- Kreditaftaler og købelov
- Gældsbreve, betalingsmidler og kaution
- Tinglysning og pant i fast ejendom
- Forsikring og pensionsopsparing
- Forældelse, modregning og deponering
- Individualforfølgning
- Overdragelse og finansiering af fast ejendom
Den studerende skal have færdigheder til at kunne:
- Identificere, analysere og beskrive den juridisk problemstilling i et konkret hændelsesforløb
- Identificere den relevante retsregel, der kan løse den juridiske problemstilling, eller være i stand til – med rettidig omhu – at henvise problemstillingen til andre juridiske rådgivere
- Vurdere og anvende relevante retskilder
- Anvende branchevedtagne eller –påbudte etiske regler – som f.eks. god-skik-regler og MiFID-regler
Den studerende skal have kompetence til:
- Selvstændigt at omsætte juridisk teori og praksis til anvendelse i en finansiel virksomhed
- At kunne håndtere praktisk juridisk metode på finansjuridiske opgaver ved at henvise til relevante retskilder i form af lovregler og retspraksis på det pågældende område
- Være i stand til at vurdere, hvornår der i en konkret situation er behov for at søge yderligere juridisk bistand og derved undgå at bringe den finansielle virksomhed i et erstatningsansvar
- At kunne følge de etiske og rådgivningsmæssige standarder for den finansielle virksomhed for derved at kunne fungere professionelt i rådgivningssituationen
Undervisnings- og arbejdsformer
Undervisningen vil i praksis foregå i en kombination af fremmøde og virtuelle aktiviteter. Undervisningen på de enkelte kursusdage vil primært være dialogbaseret undervisning med udgangspunkt i konkrete cases. Undervisningen suppleres med øvelsesopgaver, som diskuteres i
undervisningen.
Der udarbejdes 4 frivillige afleveringsopgaver i løbet af semesteret.
Eksamen
Eksamensform: 4 timers skriftlig prøve
Forudsætning for indstilling til eksamen: Ingen
Bedømmelse:
Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen
Tilmelding
Tilmelding til uddannelsen Finansiel Rådgivning sker online hos et fælles tilmeldingssekretariat på www.finanstilmelding.dk

Print