Data, marked og afsætning
Fagstatus
Faget er et valgfrit fagmodul på AU i Finansiel Rådgivning
Omfang 10 ECTS-point
Anbefaling
Det anbefales at have gennemført Samfundsøkonomi og Erhvervsjura i den finansielle samt gennemgået et matematikkursus svarende til niveau B
Mål
Faget "Data, marked og afsætning" har som målsætning at bibringe den studerende de nødvendige redskaber til at anvende centrale statistiske metoder ved indsamling og analyse af data, der vedrører praktiske markedsmæssige problemstillinger med henblik på salg af finansielle
produkter. Således vil den studerende tilegne sig metoder til vurdering af usikkerhed, design af modeller og gennemførelse af repræsentative undersøgelser af både finansielle markeder og afsætningsmarkeder for finansielle produkter.
Indhold og kompetenceniveauer
Den studerende skal have viden om:
- Generelle statistiske begreber, metoder og modeller, herunder
- deskriptiv statistik
- sandsynlighedsteori
- stikprøveanalyse
- hypotesetest
- regressions- og korrelationsanalyse.
- krav til dataindsamling med henblik på markedsanalyse og afsætning
- anvendelsesmuligheder for statistisk metode i forbindelse med afsætning af finansielle produkter.
Den studerende skal have færdigheder i at
- udvælge og anvende statiske modeller på finansielle data og markedsdata
- opstille og teste relevante hypoteser på finansielle data og markedsdata
- Foretage statistiske undersøgelser, herunder stikprøveudtagning, med henblik på analyse af finansielle data og markedsdata
- kunne udarbejde og forholde sig kritisk til forecast og budgettering på både virksomhed eller konkret vare/projekt
Den studerende skal have kompetencer til at
- gennemføre markedsanalyser ved hjælp af statistisk metode
- effektivisere kvaliteten af udvalgte data og mængden af data ved gennemførelse af analyser af finansielle data og markedsdata
Undervisnings- og arbejdsformer
Fagets emneområder vil blive behandlet med udgangspunkt i den finansielle sektors problemstillinger.
Der vil endvidere blive lagt vægt på, at teorier, modeller og opgaver anvendes med udgangspunkt i reale forhold på markedet. Det betyder, at teorien søges knyttet til en praktisk problemløsning.
Undervisningen vil i praksis foregå i en kombination af fremmøde og virtuelle aktiviteter. Undervisningen på de enkelte kursusdage vil primært være dialogbaseret undervisning med udgangspunkt i konkrete cases. Undervisningen suppleres med øvelsesopgaver, som diskuteres i
undervisningen. Der udarbejdes 4 frivillige afleveringsopgaver i løbet af semesteret.
Eksamen
Eksamensform: 30 min. mundtlig prøve med udgangspunkt
i individuel synopsis
Forudsætning for indstilling til eksamen: Udarbejdelse og godkendelse af synopsis
Bedømmelse
Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen
udelukkende på baggrund af den mundtlige præstation
Tilmelding
Tilmelding til uddannelsen Finansiel Rådgivning sker online hos et fælles tilmeldingssekretariat på http://www.finanstilmelding.dk/

Print