Erhvervsret
Fagmodulet omfatter: 10 ECTS-point
Særlige adgangsforudsætninger: Ingen
Eksamensform: 4 timers skriftlig prøve
Formål
forståelse. Den studerende vil således kunne tage professionel del i identifikation og forebyggelse af
juridiske problemstillinger i såvel et nationalt som globalt virksomhedsmiljø.
At den studerende opnår en kompetence, som bygger på en generel erhvervsjuridisk viden og
Mål
Der lægges vægt på, at deltagerne tilegner sig en juridisk metode, så de bliver i stand til også i fremtiden at analysere og anvende ny lovgivning og praksis, hvilket gør dem i stand til at forebygge juridiske problemer.
Undervisningen tager udgangspunkt i stiftelse og drift af en fiktiv virksomhed, hvorved den studerende opnår kendskab til de juridiske aspekter forbundet med dette.
At den studerende via et grundlæggende kendskab til centrale juridiske emner bliver i stand til selv at give løsningsforslag på diverse juridiske problemstillinger.
Indhold og omfang
1. Nationale og internationale retskilder samt procesret 5%
2. Virksomhedsformer og -hæftelse 5%
3. Kontraktindgåelse 10%
4. Immaterialret 10%
5. Kreditsikring 12%
6. Markedsførings- og konkurrenceret 13%
7. Nationale og internationale køb af løsøre 18%
8. Erstatningsansvar udenfor kontrakt, produktansvar og forsikring 12%
9. Virksomhedssammenbrud 5%
10. Inddragelse af studie- og fagrelevant praksis 10%
100%
Fagmodulplan AkademiUddannelser (AU)
Vejledende vægt i procent:1. Nationale og internationale retskilder samt procesret
Målet er, at den studerende skal opnå forståelse af retskildernes tilblivelse og betydning i et demokratisk samfund.
Der lægges vægt på, at den studerende opnår kendskab til forskellige søgemuligheder – herunder elektronisk informationssøgning.
Den studerende skal opnå forståelse af domstolenes organisation og en retssags forløb, herunder reglerne om tvangsfuldbyrdelse.
2. Virksomhedsformer og -hæftelse
Den studerende skal kunne anvende reglerne om virksomhedsformer og –hæftelse, herunder reglerne om selskabsdeltageres hæftelse.
3. Kontraktindgåelse
Den studerende skal kunne anvende reglerne om såvel national som international kontraktindgåelse, herunder orienteres om mulighederne for elektronisk kontraktindgåelse.
Den studerende skal endvidere kunne anvende reglerne om mellemmænd og ugyldige aftaler.
4. Immaterialret
Den studerende skal kunne anvende reglerne om immaterialret, herunder reglerne om patent, ophavsret samt varemærke- og designbeskyttelse.
Særligt omkring ophavsret skal den studerende orienteres om de ophavsretlige problemstillinger omkring Internettet.
5. Kreditsikring
Den studerende skal kunne anvende reglerne om kreditsikring, herunder reglerne om pantsætning og kaution.
Desuden skal den studerende kunne anvende reglerne om almindelige fordringer og gældsbreve i forbindelse med disses overdragelse.
6. Markedsførings- og konkurrenceret
Den studerende skal kunne anvende reglerne i markedsføringsloven samt have kendskab til aktuel praksis om ”god markedsføringsskik”.
Endvidere skal den studerende kunne anvende konkurrencelovgivningen – såvel i Danmark som indenfor EU.
7. Nationale og internationale køb af løsøre
Den studerende skal kunne anvende såvel nationale som internationale regler (CISG) om køb af løsøre.
8. Erstatningsansvar udenfor kontrakt, produktansvar og forsikring
Den studerende skal kunne anvende reglerne om erstatningsansvar udenfor kontraktforhold.
Den studerende skal desuden kunne anvende reglerne om produktansvar og produktsikkerhed i omsætningskæden.
Den studerende skal endelig kunne anvende reglerne om forsikringsaftaler samt beregning af erstatningsudmåling. Indenfor forsikring lægges der desuden vægt på, at den studerende kvalificerer sig til at afdække en given virksomheds forsikringsbehov.
9. Virksomhedssammenbrud
Den studerende skal opnå forståelse for konkurslovens regler om betalingsstandsning, akkord og konkurs.
10. Inddragelse af studie- og fagrelevant praksis
I samarbejde med de studerende inddrages aktiviteter som casebehandling, gæsteforelæsninger, virksomhedsbesøg, diskussionsoplæg fra studerende eller tilsvarende aktiviteter, som kan medvirke til at understøtte fagets og uddannelsens anvendelsesorienterede sigte.

Print