45959 - Likviditetsstyring
Efter endt kursus kan du sikre den optimale likviditetsstyring, herunder opstille likviditetsmål såsom omsætningshastigheder, kredittid for debitorer, lagertid og skylddage.
Mål med kurset
Efter endt kursusforløb kan du selvstændigt varetage forekommende opgaver i et finansbogholderi med fokus på virksomhedens likviditetsstyring. Du lærer at arbejde med fremskaffelse af kapital på så gunstige vilkår som muligt og sikring af at de likvide midler anvendes hensigtsmæssigt. Du kan optimere virksomhedens kreditpolitik, betalingsvilkår, finansielle ud- og indbetalinger mv. samt afdække fremtidige kapitalbehov og anvende økonomiske nøgletal og analyser i likviditetsstyringen.
Kursustype
AMU-kursus
Målgruppe for kurset
Administrative medarbejdere med regnskabsmæssig erfaring i handels- og servicevirksomheder eller institutioner. Kurset henvender sig til medarbejdere, der er beskæftiget med styring af virksomhedens aktiviteter med henblik på at sikre tilstedeværelsen af de nødvendige likvide midler, når der er behov herfor.
Specielle oplysninger om kurset
Uddannelsesbevis udstedes af uddannelsesinstitutionen til de deltagere, som efter underviserens vurdering har gennemført uddannelsen med tilfredsstillende resultat.
Varighed af kurset
1 dag
Minimum antal deltagere
18

Print