45964 - Debitorstyring (tidligere debitor- kreditor- og lagerstyring)
Efter endt kursus kan du udarbejde kreditpolitik, rykkerprocedurer, betalingsvilkår, foretage kreditvurdering af såvel nye som nuværende debitorer og måle og veje debitorer til årsrapporten.
Mål med kurset
Efter endt kursusforløb kan du varetage den samlede debitorstyring i virksomheden, herunder foretage løbende kreditvurdering, samt vurdering af regnskaber af nye såvel som eksisterende kunder. Du lærer at bruge de relevante funktioner i et elektronisk bogføringssystem.
Efter kurset kan du opstille en debitorpolitik for virksomheden, opstille optimale betalingsbetingelser, sikre overholdelse af de aftalte kreditvilkår, gennemføre en effektiv rykkerprocedure for udestående fordringer og foretage vurdering af debitor tilgodehavender. Du får kendskab til muligheder for inddrivelse af tilgodehavender og kan registrere eventuelle tab på debitorer, og du får kendskab til principper for likviditetsstyring i en virksomhed.
Målgruppe for kurset
Administrative medarbejdere med regnskabsmæssig erfaring i handels- og servicevirksomheder eller institutioner. Kurset henvender sig til medarbejdere, der er beskæftiget med debitorstyring, herunder oprettelse af debitorer, kreditvurdering, rykkerprocedurer, rentetilskrivning og betalings- og leveringsvilkår.
Specielle oplysninger om kurset
Uddannelsesbevis udstedes af uddannelsesinstitutionen til de deltagere, som efter underviserens vurdering har gennemført uddannelsen med tilfredsstillende resultat.
Varighed af kurset
2 dage
Minimum antal deltagere
18
Kviknr. 45964

Print