45568 - Virksomhedens sociale ansvar (AMU-kursus)
Mål med kurset
Du lærer - på det operationelle ledelsesniveau - at planlægge og igangsætte aktiviteter i relation til virksomhedens sociale ansvar (også kaldet CSR = Corporate Social Responsibility), i det omfang dette indgår som et element i virksomhedens ledelsesfilosofi. Du lærer også - på et grundlæggende niveau - at håndtere principper og værktøjer bag konceptet om socialt ansvar samt at introducere til optimering af samarbejdet mellem ledere og medarbejdere i indførelse af konceptet i virksomheden. Du lærer endvidere at informere om begreberne i konceptet for socialt ansvar i virksomheden og at vælge en passende introduktionsaktivitet til brug for udvikling af virksomhedens koncept om socialt ansvar.
Målgruppe for kurset
Uddannelsesmålet retter sig mod AMU-målgruppens ledere. Dvs. ledere med en uddannelsesbaggrund til og med erhvervsuddannelsesniveau.
Specielle oplysninger om kurset
Kurset er et AMU-kursus. Uddannelsesbevis bliver udstedt af uddannelsesstedet til de deltagere, som efter underviserens vurdering har gennemført uddannelsen med tilfredsstillende resultat.
Varighed af kurset
1 dag
Minimum antal deltagere
18
Kviknr. 45568

Print