Niels Brock
Populære genveje
English
Gymnasial Supplering

Det siger kursisterne

Den professionelle samtale

På kurset ”Den professionelle samtale” lærer du at kommunikere klart, effektivt og respektfuldt i forskellige situationer på jobbet. Du skal igennem med dit budskab, men alle har grænser. Du  lærer at være personlig uden at være privat.

En flok ansatte i Københavns Kommune har været igennem et seks dage langt forløb, og de fortæller: 

 “Jeg har svært ved at lytte og afbryder – nu har jeg et redskab, jeg vil huske at bruge i min hverdag.”

”underviseren, har hjulpet med konkrete idéer til løsning af konflikter, humor, aktiv og inspirerende, tværfaglig..”

”Kurset har givet mig større forståelse og gør, at jeg har kunnet gå hjem og håndtere borgere på en anden måde end før. Jeg har fået nogle redskaber, som jeg kan anvende og få gavn af. Der er ikke noget nyt i indholdet – jeg har været på sådanne kurser før – kender stoffet – men borgerne og verden forandrer sig, og det har været godt at få det ind i den sammenhæng.”

”Forberedelsen af kurset har været god, og meget vigtig. Underviser har haft kendskab til vores organisation. Det har gjort, at jeg har følt mig forstået, og det har været rart.”

Nyt blik på gamle rutiner

Du har måske passet det samme job år efter år. Men af og til kan det være nyttigt at forlade kontoret og løfte blikket, og se de daglige rutiner på en helt ny måde.

En flok kommunale sagsbehandlere har netop gennemført 8-dagesforløbet ”den gode sagsbehandling,” og de udtaler:

”Det har været nogle gode og levende undervisere, med gode eksempler fra hverdagen.”

”Det har været spændende og relevant for mit arbejde at høre om socialbedrageri.”

”Positivt at underviserne ved, hvad de snakker om – at de har været på besøg på arbejdspladsen.”

”Vi har haft mulighed for at diskutere begreber som vi har haft forskellige opfattelse af. Københavns kommunes begreber forstås meget forskelligt.”