Kursus i diagnoselatin
Formål
Under kursusforløbet opnår du viden om diagnoselatinens grammatiske opbygning og kan efter kurset:
- anvende denne viden til selvstændig grammatisk og indholdsmæssig analyse af de mest almindelige diagnoser
- formulere diagnoser grammatisk korrekt
Du opnår kendskab til:
- fordanskningsregler, som grundlag for korrekt journalskrivning, og
- anatomi
Kursustype
Enkeltfag
Kursusindhold
Der undervises i diagnoselatinens grundbegreber. Substantivernes og adjektivernes bøjninger med vægt på bevægeapparatets anatomi, bøjningsmønstre og undtagelser gennemgås, herunder indarbejdes ordstillingsregler, små ord og præpositioner.
Fordanskningsregler og anatomi.
Datoer og tider
Se dato, tid og pris på kurserne i diagnoselatin
Deltagerforudsætninger
Dansk grammatik. Det er en fordel at kende de latinske grammatiske betegnelser. Har du behov for at bruge lidt længere tid på at tilegne dig stoffet, kan du med fordel vælge aftenholdet.
Kursets varighed
Dagkurser strækker sig over 60 lektioner, 2 uger á 30 timer.
For aftenkursers varighed - se perioder i forbindelse med tilmelding.
Man skal påregne 1-2 timers dagligt hjemmearbejde
Kursusbevis
Der udstedes kursusbevis såfremt undervisningen er fulgt tilfredsstillende
Følgende bøger udleveres på kurset
Bent Dalsgaard Larsen: Diagnose Latin, Munksgaard samt
Jan Rytter Nørgaard: Medicinske fagudtryk, Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck og bogen Anatomiens navne af samme forfatter.
Kursuspris
Dagkurser koster 4.500,- inkl. bøger og materialer.
Aftenkurser koster 3.500,- inkl. bøger og materialer.
Tilmelding
Du tilmelder dig ved at downloade tilmeldingsblanketten (pdf) og sende den i udfyldt stand til:
Niels Brock
Kultorvet 2
1175 København K.
ATT: Betina Nielsen.
Du kan også scanne den udfyldte tilmeldingsblanket ind og maile den til bet@brock.dk
Undervisningssted
Niels Brock, Kultorvet 2, 1175 København K.

Print