Engelsk niveau C (Enkeltfag)
Kursets formål og indhold
På niveau C er målet en høj grad af korrekthed.
Undervisningsmaterialet omfatter både fiktion og sagprosa med hovedvægten lagt på tematiske forløb inden for almene/kulturelle sammenhænge og erhvervs- og samfundsmæssige forhold, som skal styrke kursistens viden om engelsk kultur og samfundsmæssig udvikling.
Dit kendskab til det erhvervsmæssige område bliver videreudviklet med udgangspunkt i erhvervsfaglige tekster, der bl.a. omfatter virksomhedsportrætter og virksomheders interne og eksterne kommunikation. Din skriftlige kommunikation bliver styrket gennem oversættelse, kommentering og selvstændige formuleringsopgaver. Tillige indgår der i undervisningsforløbet en lettere individuelt udarbejdet opgave baseret på et selvvalgt emne inden for et engelsksproget område.
Som støtte til videreudvikling af både mundtlig og skriftlig sprogfærdighed vil der blive arbejdet systematisk med den engelske grammatik. Undervisningsmaterialet omfatter bl.a. trykte tekster, lydbånd og audiovisuelt materiale.
Afslutning på kurset
Handelsskolernes statskontrollerede enkeltfagsprøve. Prøven er mundtlig.
Anbefalede forudsætninger til kurset
Prøve fra niveau D eller tilsvarende forkundskaber.
Varighed af kurset
45 lektioner
Deltagerbetaling
Kr. 1.975,-

Print