Realkompetencevurdering på GVU

Hvad er grundlæggende voksenuddannelse (GVU) inden for handel og kontor?
En alternativ måde at få en erhvervsuddannelse på for voksne over 25 år - en vej til faglært status.
GVU er ikke en ny uddannelse, men en ramme, hvor tidligere uddannelse(r) og erhvervserfaring suppleret med erhvervsuddannelseselementer og AMU-uddannelser kan stykkes sammen til en formel faglig uddannelse.
Hvad er realkompetencevurdering på GVU?
Realkompetencer er en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer, uanset hvor og hvordan de er erhvervet. Det, du har lært i livets skole.
En realkompetencevurdering består af en vurdering af, hvad du kan, og hvad du mangler i forhold til den ønskede erhvervsuddannelse
Formål med en GVU
Grunduddannelse for voksne skal anerkende og udvikle deltagerens faglige om personlige kompetencer sådan, at deltageren opnår en formel, erhvervsrettet og grundlæggende kompetence inden for et erhvervsområde.
Hvem kan begynde på en GVU?
- Du er over 25 år.
- Du har forudsætninger svarende til folkeskolens afgangsniveau i fag, der er relevante for uddannelsen.
- Du har mindst to års relevant erhvervserfaring
Hvad indeholder en realkompetencevurdering (RKV) på GVU?
- En kort samtale med en GVU-vejleder for at finde ud af om du opfylder adgangskravene. Du får udleveret GVU-kompetencevurderingspapirer.
- Ansøger indsamler dokumentation og udarbejder et CV eller ’Min kompetencemappe’ og eventuelle andre hjælperedskaber til at synliggøre realkompetencer.
- En vurdering af teori og praktisk erfaring.
- Udarbejdelse af en GVU-uddannelsesplan, der viser, hvad ansøger har fået godskrevet, og hvad ansøger mangler for at være faglært.
- En samtale.
- Eventuelle tests.
Hvem kan få en foretaget en GVU?
Alle, der arbejdet inden for handel og kontor, og som ønsker at blive faglært
Hvad skal jeg selv gøre?
Ansøger skal selv bidrage med at dokumentere de realkompetencer, der ønskes vurderet i forhold til en erhvervsuddannelse. Som hjælp til at synliggøre dette kan der anvendes forskellige redskaber. Se under Links i venstremenuen.
Hvor lang tid varer en RKV på GVU?
½ – 14 dage
Hvad koster er RKV på GVU?
RKV på GVU er gratis, hvis du er kortuddannet.
Ledige dagpengemodtagere i første ledighedsperiode med ret til seks ugers selvvalgt uddannelse kan få udarbejdet en RKV på GVU.
For ledige i aktiveringsperioden og kontant hjælpsmodtagere gælder andre regler.
Hvor lang tid må jeg være om at gennemføre et GVU-forløb?
Du må bruge op til seks år.
Hvordan kommer jeg i gang?
Kontakt GVU-vejleder Judith Thomsen via e-mail: jut@brock.dk
Afslag på en RKV på GVU
Hvis ikke ansøger opfylder adgangsbetingelserne vejleder vi til, hvordan ansøger kan komme i betragtning til en GVU.
Klagemulighed over afgørelse på GVU
Du kan downloade en klagevejledning her.

Print