Niels Brock
Populære genveje
English
Gymnasial Supplering

Praktiske oplysninger

  • Generelt
  • Adgangsbetingelser
  • Priser og kursusgodtgørelse
  • Afbud
  • Undervisningstidspunkt - hvornår?
  • Virksomhedskursus
  • Bliv faglært gennem GVU- uden elevtid
  • Kontakt til Niels Brock

Arbejdsmarkedsuddannelserne på Niels Brock er til dig, som har eller søger arbejde inden for handels- og kontorområdet. Uddannelserne er erhvervsrettede og giver landsdækkende kompetence.

Efteruddannelsesudvalget er medansvarlig for, at uddannelserne er aktuelle og kan anvendes i det daglige arbejde.

Se oversigt over hvordan voksen- og efteruddannelsessystemet hænger sammen

Adgangsbetingelser
Uddannelserne er tilrettelagt for personer over 20 år, der har eller søger beskæftigelse inden for butiks-, engroshandels- eller kontorfaget. I særlige tilfælde er aldersbetingelsen dog kun 18 år.

Uddannelserne er målrettet mod personer, der har en faglig grunduddannelse eller tilsvarende kvalifikationer.

Dagpengeberettigede ledige skal være tilmeldt Jobcentret i bopælskommunen som arbejdssøgende for at få adgang og have ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse. Personer med en videregående uddannelse har adgang til uddannelserne, men der er fuld brugerbetaling og der ydes ikke løntabsgodtgørelse med mindre du ikke har brugt din uddannelse i de sidste 5 år.

Uddannelserne kan søges uafhængigt af, om man er medlem af en organisation. Nogle uddannelser kræver faglig/praktiske forudsætninger. Oplysninger herom fås ved henvendelse til Niels Brock på e-mail: amu@remove-this.brock.dk eller telefon: 3341 9100. Se endvidere vejledning om de "specielle adgangskrav" på www.efteruddannelse.dk, eller du kan rekvirere oplysningerne på ovennævnte e-mail eller telefon.

Priser og kursusgodtgørelse
På arbejdsmarkedsudannelserne er der en mindre deltagerbetaling. For ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse og deltagere med en GVU-uddannelsesplan er der ingen deltagerbetaling.

Ved tilmelding til AMU-uddannelser er betalingsfristen senest 10 dage før 1. dag i uddannelsen.

For deltagere, der tilhører AMU-målgruppen ydes der løntabsgodtgørelse. Godtgørelsen udgør pr 7. februar 2011 kr. 613,- pr. dag. Hvis deltagerne får løn i kursusperioden, modtager arbejdsgiveren godtgørelsen. Det er deltagernes eget ansvar at sikre, at vedkommende er berettiget til løntabsgodtgørelse.

Ansøgning om kursus- og befordringsgodtgørelse skal afleveres til A-kassen, og for ikke-forsikrede til skolen, senest 4 uger efter sidste uddannelsesdag. Spørgsmål om kursusgodtgørelse rettes til A-kassen eller Jobcentret i bopælskommunen.

Hvis det er nødvendigt med indkvartering i forbindelse med uddannelsen, kan der søges tilskud til transport og opholdsudgifter efter gældende regler.

Afbud
Bliver du forhindret i at deltage i en uddannelse du er optaget på, bedes du omgående give skriftlig besked til skolen, så en anden ansøger kan få mulighed for at deltage i stedet.

Afmeldegebyr og gebyr for udeblivelse
På AMU-området er der kommet en ny bekendtgørelse nr. 872 af 26. august 2008.
I henhold til ovenstående bekendtgørelse indføres fra 29. september 2008 afmeldegebyr og gebyr for udeblivelse på AMU-uddannelserne.

Ved framelding til uddannelse mindre end en uge før uddannelsens første dag betales kr. 1.500,- for uddannelser med en varighed til og med 37 lektioner og kr. 2.500,- for uddannelser med en varighed på mere end 37 lektioner.

Ved udeblivelse fra uddannelsens første dag betales kr. 2.500,- for uddannelser med en varighed til og med 37 lektioner, og kr. 3.500,- for uddannelser med en varighed på mere end 37 lektioner.

Ovenstående gebyrer betales af arbejdsgivere og selvstændige erhvervsdrivende.

Arbejdsgiveren skal også betale afgift, hvis skolen aflyser som følge af udeblivelse og manglende framelding, som betyder, at holdet ikke længere er rentabelt for skolen.

Undervisningstidspunkt - hvornår?
De fleste uddannelser bliver afholdt om dagen og ligger som regel i tiden fra klokken 8:10 til klokken 15:30. 

Virksomhedskursus
Det er også muligt for dig og din virksomhed at få etableret hold på andre tidspunkter end de annoncerede.

Kontakt skolen og hør nærmere, også om hvilke andre uddannelser vi kan tilbyde på telefon 3341 9100.

Bliv faglært gennem GVU - uden elevtid
Gennem GVU (Grunduddannelse for voksne) har du gode muligheder for at få en erhvervsuddannelse inden for handel og kontor.

  • Er du fyldt 25 år?
  • Har du mindst 2 års erhvervserfaring fra handel og kontor?
  • Vil du gerne være faglært uden at skulle igennem en elevtid?

GVU er vejen til en faglig uddannelse baseret på en individuel uddannelsesplan, som Niels Brocks studievejledere udarbejder samme med dig. Planen viser dels, hvad du kan blive fritaget for, fordi du allerede kan det, og dels hvad du skal supplere med for at kunne gå til fagprøve og få udstedt et uddannelsesbevis.

En lang række af AMU-uddannelserne er meritgivende i forhold til erhvervsuddannelserne.

Kontakt studievejlederne på Niels Brock for at høre mere om dine muligheder på telefon 33419100.

Kontakt til skolen
Ring på telefon 3341 9100 eller send en e-mail til skolen og hør nærmere, også om hvilke andre uddannelser skolen kan tilbyde.

Niels Brock
Kultorvet 2
1175 København K