Spørgsmål og svar
Er GSK fjernundervisning det samme niveau som almindelig klasseundervisning?
- Ja, niveauet, du ender med, er nøjagtig det samme.
Hvordan får jeg bøger?
- Det meste af det materiale, du skal bruge, findes online, men hvis der er bøger, du skal bruge, sørger vi for at sende dem til dig.
Er der mødepligt?
- Man kan ikke tale om mødepligt på et fjernstudium, da ikke alle arbejder på samme tid, men der afleveringspligt. Det vil sige, at der er afleveringer med deadline på samme måde, som hvis du deltog i almindelig undervisning.
Er der faste tidspunkter, hvor jeg skal være på?
- Nej, hele ideen med fjernundervisning er netop, at du selv bestemmer, hvornår du vil ”gå i skole”. Du kan dog ikke forvente, at din underviser svarer på alle tider af døgnet, hvis du har spørgsmål.
Hvordan får jeg svar på mine spørgsmål?
- Du skal stille dine spørgsmål til undervisningen i et debatforum i det virtuelle klasseværelse, derefter vil underviseren og evt. dine medstuderende svare dig inden for kort tid
Skal jeg på noget tidspunkt møde op på skolen?
- Som udgangspunkt skal du møde op til eksamen i København. Bor du i udlandet eller langt fra København, aftaler vi nærmere om prøvernes praktiske gennemførelse.
Hvad med sprogundervisning – kommer vi til at tale sprog også?
- Naturligvis. I sprogundervisningen er der både en mundtlig del og en skriftlig del. Hvordan det helt præcis kommer til at foregå, er forskelligt, alt efter hvilken underviser man har. En del af dine opgaver kan evt. være at aflevere en opgave, hvor du taler i stedet for at skrive, og der vil også være mulighed for at tale med din underviser over eksempelvis Skype.
Hvem kan blive optaget?
- For at blive optaget skal du have afsluttet en gymnasial eksamen.
Hvad koster det?
- Hvis det er mere end to år siden, du afsluttede din gymnasiale uddannelse, koster det 450,- pr. fag. Ellers er der ingen deltagerbetaling.
Hvornår får jeg besked om, at jeg er optaget?
- Du indkaldes, så snart vi har besluttet at oprette holdet, dog senest ca. 10 dage før kursusstart.
Hvordan tilmelder jeg mig gymnasiale suppleringskurser (GSK)?
- Du kan tilmelde dig ved at printe/downloade tilmeldingsblanketten, udfylde den og sende den til os sammen med en kopi af dit studentereksamensbevis for HTx, HHx, STx, eller HF-eksamen.
Adressen er:
Niels Brock
Kultorvet 2
1175 København K.
Du kan også aflevere din tilmelding i kundecentret på samme adresse.

Print
