Elevrådet

Velkommen til elevrådets side på Niels Brock!
Elevrådet på Niels Brock er ikke som på alle andre gymnasier og handelsskoler. Vi står over for helt andre udfordringer og systemer, da vi er mange flere elever end den gennemsnitlige skole.
Hvis alle repræsentanter var til stede til et elevrådsmøde, ville vi sidde ca. 120 mennesker i et auditorium, der giver én følelsen af at være i Folketinget.
Elevrådet består af en repræsentant og suppleant fra hver klasse og har desuden en formand og næstformand, der står for at holde møderne og få kommunikeret beskeder fra administrationen og andre udvalg. Vi tager os af ting som undervisningsmiljø, økonomi og daglig gang på skolen – hvis klasser har problemer eller konflikter kan de komme til elevrådet, der kan tage sagen videre og sørge for, at klasserne kan få svar på deres spørgsmål.
Udover dette ”store” elevråd vælges en Elevbestyrelse hvert år, der i daglig tale bliver kaldt ”Det Lille Elevråd”. Dette udvalg består af ca. 11 mennesker og udgør det sidste led inden administrationen.
Det seneste initiativ fra formandskabet er et nyt skoleblad ”Brock Cast”, der udkommer hver anden måned med det formål at skabe bedre kommunikation og engagere elever, der interesserer sig for journalistik.
Elevrådet udgør en masse elever, der er engagerede i deres uddannelse og ønsker at få det bedste ud af deres tre år på skolen. Alle har mulighed for at være aktive, enten i elevrådet eller i de sociale udvalg. Det er en fantastisk mulighed for at møde elever fra andre linjer end ens egen og få nogle sjove og udfordrende oplevelser.
Mange hilsener fra
Charlotte Klinting
Elevrådsformand, hhx
Læs om:

Print