Velkommen til Kina Danmark!
Når ris møder flæskesteg!
Vi tilbringer 4 uger på Shanghai Finance University (SHFU), hvor vi bl.a. får kinesisk, kultur og økonomi ind under huden. Det er spændende, og vi nyder at være out here. Vi var blevet inviteret til åbningsceremonien for de kinesiske studenter på The Joint Program. Velkomsten, der var planlagt til kl. 16:00, blev efter typisk kinesisk kutyme fremrykket til kl. 15:00 for de 100 elever, der spændt sad i salen og ventede.
Da vi havde været på virksomhedsbesøg om formiddagen og forsinket, var det ensbetydende med, at 40 danske elever mødte op til en storstilet velkomst et par minutter for sent, iført svedigt hverdagstøj. Dette var stik modsat de nye kinesiske ”niels brocker”, som i bedste stil sad i klædt en lyseblå polo med Niels Brock og SHFUs logoer spændt ventede på at starte næste kapitel i deres liv.
Drømmen om et stipendium til undervisning i Danmark strålede ud af øjnene på dem. Der blev stillet flere spørgsmål nervøst på engelsk, deres kommende andet modersmål , om muligheden for et stipendium, hvilket Anya forklarede super godt, at der kun gives et stipendium til en student, og kun den dygtigste vil kunne få det!
Flere fornemme taler blev holdt, og universitets direktør og NB's direktør imponerede med en tale på et flot engelsk. De danske studerendes stemme, Jens Peter Nielsen, udtrykte kort vores taknemmelighed for opholdet, projektet og kinesernes engagement i os. Sejt nok.
En time efter var ”den formelle” del af åbningen overstået, og bagefter stod den på underholdning fra både kinesiske og danske elever. Der blev danset, sunget og performet i stor stil – til stor fornøjelse for både de kinesiske og danske elever og ditto ledelse. Underholdningen blev et eksempel på, hvordan kulturer kan mødes og positive stemninger opstå, når man viser empati og har mod på opgaven.
Åbningen blev afsluttet med en ”storstilet” kinesisk middag bestående af traditionel kinesisk mad til stor skuffelse for undertegnede – som stadig drømmer om en flæskesteg.
Det var et flot og stemningsfuldt arrangement, som alle kan være glade for og stolte over. Vi synes, det var froderen at være med.
Hilsen Jeppe Birk Marquard Pedersen og Christian Fisker 3g

Print








