Det laver en salgsassistent
Salgsassistenter arbejder i forretninger og butikker. En vigtig del af arbejdet går med at betjene kunder og sætte varer op. Niels Brock har 3 uddannelser til salgsassistent.
Et alsidigt fag
En salgsassistent betjener kunder i en butik. På uddannelsen bliver du undervist i handel, og du lærer om, hvordan du betjener og vejleder kunder.
En vigtig del af arbejdet handler om at pakke varer ud. Varerne skal prismærkes og sættes på plads på hylderne. Du skal også bestille nye varer hjem, når det er nødvendigt.
Som salgsassistent lærer du også om, hvordan du dekorerer vinduer og fører regnskab. Salgsassistenter kan arbejde som ansatte i butikker, supermarkeder og stormagasiner.
Du kan også åbne din egen butik.
3 uddannelser på Niels Brock
Du kan blive salgsassistent på Niels Brock med 3 forskellige specialer, der giver dig ekstra viden om bestemte brancher:
- Tekstil
- Optik salgsassistent
- Uden profil - den generelle uddannelse
Sådan kommer du på Salgsuddannelsen
De fleste begynder på uddannelsen til salgsassistent efter grundforløbet på HG.
Hvis du har en gymnasieuddannelse kan du nøjes med et kort grundforløb på 12 uger, inden du begynder på salgsuddannelsen.
Læs mere om, hvordan du kommer ind på uddannelsen til salgsassistent

Print