Eksempler fra undervisningen
Offentlig administration
Kontorassistenter med speciale i offentlig administration kan arbejde i kommuner, regioner eller i staten. Meget arbejde består i at betjene og rådgive borgere. En del af arbejdsopgaverne vil være bestemt af politiske beslutninger.
Kort om uddannelsen
En uddannelse i offentlig administration er ikke kun en uddannelse i at sidde på kontor.
Den offentlige administration er blandt andet styret af politiske beslutninger, og det er vigtigt at kunne omdanne beslutningerne til mål.
Initiativ, kreativitet og selvstændighed er tre vigtige nøgleord i din uddannelse. Rådgivning af borgere er et andet vigtigt fag, du kan efter uddannelsen.
To offentlige specialer
Linjen er delt op i to specialer, rettet mod uddannelse i
- Kommuner og regioner
- Staten og statens institutioner
13 ugers undervisning
Undervisningen på skolen varer i alt 13 uger. Du lærer blandt andet om følgende emner:
- Målstyring og kvalitetssikring i det offentlige
- Sagsbehandling
- Informationslagring og -søgning
- Kommunikation, markedsføring og brugerservice
- Præsentations- og vejledningsteknikker
- Samarbejde i den offentlige sektor
- Nye samarbejdsflader mellem det offentlige og det private
- Den offentlige sektors økonomi og lovgrundlag
Du afslutter uddannelsen med en fagprøve, der varer cirka 2 uger.
Læs om fagprøven
Sådan arbejder vi
Under uddannelsen skal du arbejde på dit praktiksted med opgaver inden for områder som:
- Kommunikation og korrespondance
- Administration
- Regnskab
- Personaleadministration
- Strategisk udvikling og handlingsplaner
Dine muligheder efter linjen
Efter uddannelsen har du mulighed for at blive ansat i det offentlige.
Der er brug for dig
Mange offentligt ansatte går på pension i disse år. Samtidig er der brug for folk, der kan specialisere sig dybere.
Du kan læse videre
Når du har været ansat i det offentlige i et års tid vil du som regel blive tilbudt at blive videreuddannet til kommunom, en uddannelse, der tager 2-3 år.
Læs om uddannelsen til kommunom på Uddannelsesguiden
Du kan også blive chef
Kontorassistenter kan sagtens blive ledere: Du kan starte med at videreuddanne dig på Niels Brocks lederuddannelser.

Print