EUD til valgdebat i bokseringen
Da der forleden var valgdebat om ungdoms- og uddannelsespolitik på Niels Brocks afdeling på Islands Brygge, var det både med boksering, sms-afstemninger og sproglige knockouts.
Det var Ida Auken (SF). Manu Sareen (R), Simon Emil ammitzbøll (I) og Martin Geertsen (V), som havde sagt ja til en tur i ringen for at uddele de verbale tæsk. Temaet for debatten var blandt andet uddannelses- og ungdomspolitik og valgretsalder. Udgangspunktet for debatspørgsmålene var primært de problematikker og spørgsmål, som Niels Brocks elever oplever i deres dagligdag. Undervejs i debatten kunne eleverne i salen stille spørgsmål via sms, ligesom der kørte sms-afstemninger under arrangementet.
Det var Erhvervsskolernes Elev-Organisation (EEO) og Landssammenslutningen af Handelsskoler (LH) i samarbejde med LO-ungdom, der stod bag valgdebatten på erhvervs-, handels- og sosuskoler over hele landet
Arrangementet var en stor succes, og der blev holdt flere debat-runder på EUDs afdelinger, hvor forskellige politikere figurerede.

Print





