Niels Brock
Populære genveje
English

Spørgsmål og svar om HG

Hvad er HG?

”HG” betyder ”Handelsskolens Grundforløb”, og det er en del af en erhvervsuddannelse.

En erhvervsuddannelse er delt op i grundforløbet plus hovedforløbet.

Grundforløbet er en længere periode med skoleundervisning på Niels Brock.

Hovedforløbet består af praktik i en virksomhed og korte perioder på Niels Brock.

Hvordan bliver jeg optaget på HG?

Alle, der har 9.-10. klasses eksamen kan blive optaget på HG.

Din studievejleder hjælper dig med optagelsen.

Hvor længe varer HG?

HG varer mellem 1½-4 år, afhængig af hvilken retning, du har valgt og hvilket hovedforløb, du ønsker at tage bagefter.

Hvad kan jeg blive med HG?

Hvad du kan lave efter uddannelsen afhænger af, hvilken retning du har valgt, men nogle eksempler kan være:

  • Kontorassistent
  • Butiksassistent
  • Sælger i en virksomhed
  • Have din egen forretning

 

Hvad kan jeg vælge på HG?

Når du søger om optagelse på HG på Niels Brock, kan du vælge mellem tre retninger:

  • Kontor
  • Salg
  • Event

 

Hvordan finder jeg en praktikplads?

Du skal selv finde en praktikplads. Skolen kan hjælpe dig med at finde virksomheder med ledige pladser, men du skal selv søge pladserne.

Hvad sker der, hvis jeg ikke får en praktikplads?

Du kan komme i skolepraktik. På den måde kan du gennemføre din HG-uddannelse alligevel.

Skolepraktik kræver blandt andet, at du er parat til at rejse langt og måske må vælge en anden studieretning end den, du er tilmeldt.

Hvordan kommer jeg i praktik i udlandet?

Du kan komme i praktik i udlandet på to måder:

Enten ved at komme i praktik i en dansk virksomhed, der sender dig til udlandet, eller ved selv at finde en praktikplads i udlandet.

Kan jeg skifte fra HG til HHX?

Ja, men der er nogle bestemte krav, som skal opfyldes. Hvis du har gennemført grundforløbet kan du få overført det til HHX, så du ikke behøver tage de samme fag to gange.

Dagens lektier: 7 SMS'er. Læs om dansk-undervisningen på HGu