Om HGs Online

Med HG student Online får du:
- Billetten til en lønnet praktikplads og en faglært fremtid
- Fleksibel undervisning tilpasset dine behov
- Adgang til din uddannelse 24/7/365
- Mulighed for at studere, uanset hvor du er i verden
Hvordan foregår det
Næsten hele grundforløbet foregår over nettet. Det vil sige, at afleveringer, diskussioner og feedback kører online. I grundforløbet er der dog også indlagt to seminarer af en dags varighed, hvor vi mødes og arbejder med forskellige temaer, og hvor der er mulighed for at lære hinanden bedre at kende. Udover disse seminarer mødes man kun fysisk til eksamen.
Du sparer altså både transporttid og tiden i klasseværelset og bliver samtidig dygtigere inden for fagene: Salg, Service, Erhvervsøkonomi og It. Med HG student Online i baghånden får du samtidig billetten til at komme ind på en lønnet praktikplads og i sidste ende blive faglært som kontorassistent.
Fleksibel, men du får travlt
Grundforløbet er et 12 ugers forløb, som er tilrettelagt så fleksibelt, at det er muligt at have deltidsarbejde og familieliv ved siden af. Du skal dog regne med at få travlt - også selvom du ikke skal møde op fysisk.
Undervisningen er fordelt på grundfag, tværfaglige eksempler og temaprojekter. Det betyder, at du kommer til at arbejde med temaer og emner på tværs af fagområderne. Du får også brug for den viden, du allerede har fra din studentereksamen.
Grundfag på HG Student Online:
• Erhvervsøkonomi
• Informationsteknologi (It)
• Salg og service
I faget It kommer du fx både til at arbejde med Officepakken (Word, Excel, PowerPoint) og med it-relaterede problemstillinger som f.eks. it og lovgivning, sociale medier m.m.
Merit og realkompetencevurdering
Du har mulighed for at få merit i et eller flere fag, hvis du allerede har taget fagene på de påkrævede niveauer og har formelt uddannelsesbevis på det.
Hvis du mener, at du allerede har de kompetencer, der skal til for at bestå et fag, kan du få foretaget en realkompetencevurdering. Hvis vi vurderer at du har de nødvendige kompetencer, kan du blive fritaget for undervisning i faget. Hvis du fx har været bosat i et engelsktalende land i længere tid, er det muligt, at dine engelskkundskaber er så gode, at du ikke behøver at deltage i engelskundervisningen.
Hvor meget skal jeg kunne med en computer
Du behøver ikke være computerekspert for at følge grundforløbet, og der er altid rigeligt hjælp at hente, hvis der opstår tekniske problemer.
Studiestart
september 2012
Praktik
Du er selv ansvarlig for at finde en praktikplads efter grundforløbet, men vores praktikkonsulenter vil hjælpe dig med at finde praktikpladsen og med at skrive ansøgninger mv. Niels Brock tilbyder ikke skolepraktik, men denne mulighed foreligger på andre skoler.
Priser
HG Student Online er et grundforløb, som er omkostningsfrit for dig som elev. Dog skal du selv betale eventuelle rejseomkostninger i forbindelse med seminar og eksamen, ligesom du vil blive opkrævet 500 kroner for kopier og licenser til bøger mv.

Print