Niels Brock
Populære genveje
English

Ordensreglement

For at vi alle - både elever og ansatte - skal have det godt, er der nogle regler, vi skal overholde.

Du skal

  • vise respekt for de fysiske rammer/bygninger og inventar. Du kan blive gjort erstatningsansvarlig, hvis du ødelægger skolens inventar. 
  • vise respekt for andre elever, lærere og andet personale på skolen og rette dig efter, hvad de siger
  • vise respekt for andre uanset etnisk og religiøst tilhørsforhold
  • rydde op efter dig selv – både i klasserne, på gangen og på elevområdet

Du må ikke

  • løbe, råbe, smide affald eller have urolig adfærd på gangene
  • medbringe mad i klasselokalerne, når der er undervisning
  • færdes på gangene, hvis du ikke har et konkret formål

Din mobiltelefon skal altid være slukket i timerne. Ellers kan skolen inddrage din mobiltelefon midlertidigt.

På Niels Brock forventer vi, at

  • du viser interesse for dine medmennesker – også dem der ikke ligner dig selv
  • du accepterer, at religion er en privatsag
  • du bidrager aktivt til et godt studiemiljø
  • du samarbejder med lærere og elever på skolen
  • vold, voldelig adfærd og trusler vil medføre øjeblikkelig bortvisning fra skolen

Regler for brug af it-på skolen

  • du må ikke tage mad og drikke med i it-lokaler
  • computerne er forbeholdt arbejdende elever
  • computerne skal slukkes efter brug

Hvis du skal have adgang til andre it-lokaler end dem, der er på din egen gang, eller dit faste it-lokale, skal du have tilladelse fra en lærer. Bryder du reglerne, kan dit studiekort inddrages, og hvis det er en alvorlig episode, kan du modtage en advarsel, suspension eller en udmeldelse.

Fravær

Vi forventer, du kommer til timerne, og vi opgør løbende fravær. Vi fører protokol for hver lektion, og vi tager ikke hensyn til årsagen til fravær. Det vil sige, at fravær = fravær. Du skal derfor være opmærksom på, at fravær i forbindelse med ferie, hospitalsophold, lægebesøg, session, problemer med busser og lignende alt sammen tæller med i dit samlede fravær! Den lektion, du ikke deltager i pga. for sent fremmøde, får du registreret som fravær. Vi forventer naturligvis, at du deltager i undervisningen i den lektion, hvor du er kommet for sent – vi opfordrer blot til, at du ”lister ind” og forstyrrer mindst muligt.

For meget fravær - information om studieaktivitet

Du bliver løbende informeret om studieaktivitet og fremmøde via brev. Det første brev modtager du efter cirka 20 lektioners fravær. Du bliver kontaktet af din kontaktlærer. Efter cirka 35 lektioners fravær modtager du andet brev. Du skal til samtale hos din kontaktlærer og eventuelt også hos din studievejleder. Hvis du har mere end cirka 50 timers fravær, kan du blive meldt ud.

At starte på uddannelsen igen - gå et semester om

Bliver du meldt ud, har du måske mulighed for at starte på din uddannelse igen (gå et semester om) på et senere semester.

Her kommer du til at gå sammen med nogle nye elever og får eventuelt også nogle andre lærere, end dem du har været sammen med hidtil. Uddannelseschefen og kontaktlærerne tager løbende stilling til, hvilke elever, der anbefales at starte på et nyt semester på grund af for meget fravær eller på grund af manglende studieaktivitet. Uddannelseschefen gennemgår løbende elevernes fremmøde og studieaktivtet med kontaktlærere og studievejledere.

Studieaktivet

Vi forventer, at du

  • møder forberedt til timerne, og at du altid har bøger og andre redskaber med
  • tager bøgerne med hjem. Hvis bøgerne ligger her på skolen, kan du ikke forberede dig til næste dag
  • deltager aktivt i klassens diskussioner
  • afleverer alle skriftlige opgaver og projekter. Ellers kan du ikke automatisk indstilles til eksamen
  • afleverer opgaverne og projekterne til tiden. Ellers bliver dine opgaver ikke rettet. Hvis vi vurderer, at du ikke er i stand til at nå de krævede mål, bliver du ikke automatisk rykket op på 2. år af grundforløbet

Klager

Normalt går vi ikke ud fra, at der opstår problemer, der er så alvorlige, at du skal klage, men det kan selvfølgelig opstå. Tal med de involverede, inden du klager til skolens ledelse. Som regel kan det ordnes direkte.

Hvis I ikke finder en løsning, der er tilfredsstillende for dig, kan du tale med din kontaktlærer. Hvis det stadig ikke fører til en løsning, kan du indgive en skriftligt velbegrundet klage til uddannelseschefen.

Klagefristen er to uger. Hvis du ikke er tilfreds med skolens svar på din klage, vil der i nogle tilfælde - fx i forbindelse med eksamen - være mulighed for at sende klagen videre til  Undervisningsministeriet. Det vil du få oplysning om i skolens svar på din klage. I dette tilfælde skal du være opmærksom på, at klagefristen er en uge. Afgørelser af klager om eksamenskarakterer, hvor der har medvirket ekstern censor eller udmeldelse fra uddannelsen kan ankes til Undervisningsministeriet.

Hvad laver studievejlederen?