Niels Brock
Populære genveje
English

Kort om logistikøkonomuddannelsen

Introduktion

Uddannelsen er en 2-årig uddannelse på fuld tid, hvor samspillet mellem teori og praksis er i højsædet. Uddannelsen er udarbejdet i samarbejde med erhvervslivet og tager udgangspunkt i behovet for medarbejdere med forstand på transport og logistik, som jo er en afgørende faktor, når der skal vindes markedsdele og erobres nye markeder.

Uddannelsens opbygning

Uddannelsen består af en kombination af logistiske, økonomiske og organisatoriske fag. Uddannelsen sigter mod at kvalificere den studerende til selvstændigt at løse opgaver, der bredt vedrører virksomhedens transport- og logistikprocesser. Den studerende får udviklet sine sproglige kundskaber og analytiske evner for i højere grad at kunne se virksomhedens mange funktioner i en helhed – uden selv at miste overblikket.

Under uddannelsens 3 første semestre trænes den studerende i at kombinere viden om bl.a. transportmåder, forsikringsforhold, leveringsbetingelser, toldregler, dokumentbehandling, IT, sprog, organisation og ledelse. Der undervises i følgende obligatoriske fag:

  • Logistik
  • Transport
  • Indkøb
  • Jura 
  • Organisation og ledelse
  • Erhvervsøkonomi
  • International Økonomi
  • Engelsk