Niels Brock
Populære genveje
English

Praktikant fra handelsøkonom i 8-10 måneder

En praktikant fra handelsøkonomuddannelsen er god og billig arbejdskraft og måske finder du en fantastisk medarbejder, som kan blive en gevinst langt ud over praktiktiden.

Lang praktik

De studerende fra handelsøkonomuddannelsen skal i praktik i 8-10 måneder som en del af deres uddannelse. Det er tilpas lang tid til, at praktikanten kommer godt ind i opgaverne og tilpas lang tid til, at du som arbejdsgiver får et grundigt indtryk af praktikantens stærke og svage sider.

Praktikperioden er lønnet. Aftalen kan opsiges på virksomhedens normale opsigelsesvilkår.

Hvad kan de?

En praktikant fra handelsøkonomuddannelsen er motiveret, selvstændig og vant til at arbejde i teams. Handelsøkonomer er trænede i at løse problemstillinger inden for indkøb, salg og markedsføring.

Et praktikforløb er en god og billig måde at se hinanden an på. En meget stor del af de studerende bliver efter endt praktikforløb ansat i deres praktikvirksomhed, men det er naturligvis ikke et krav.

Den studerende indgår på lige fod med øvrige medarbejdere i arbejdsplanen.

Andre fagområder

Hvis I skulle være interesserede i at få løst andre typer opgaver, kan Niels Brock også tilbyde en praktikant inden for finans, logistik og markedsføring. Læs om andre praktikanter

NB. Tilskudsordningen som regeringen har indført på 70.000 kr. til virksomheder, der tager en praktikant (elev 2 år), gælder ikke handelsøkonom-praktikanter. Praktikanter fra handelsøkonomuddannelsen er på et teoretisk højere niveau og praktiktiden er  kun på 8-10  mdr.  Der er heller ikke skoleophold i Handelsøkonomers praktikperiode.