Kvalitetsudvikling på arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU)
Det er et krav fra Undervisningsministeriet, at Niels Brock løbende evaluerer skolens AMU-uddannelser. Til formålet skal vi anvende systemet viskvalitet.dk og fremlægge resultaterne her på siden. Desuden skal vi selv kommentere på resultaterne og fortælle om vores værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt.
På denne side kan du derfor finde følgende:
- Introduktion - hvad er viskvalitet.dk
- Niels Brocks værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt
- Voksenpædagogisk praksis og indsatsområder
- Deltagerevalueringer
- Beståelsesprocenter
- Niels Brocks kommentarer til evalueringsresultaterne
- Se hvilke FKB'er Niels Brock er godkendt til
- Udlagt undervisning på AMU
Introduktion - hvad er viskvalitet.dk
Viskvalitet.dk er Undervisningsministeriets system til at få et fingerpeg om, hvordan det går med kvaliteten i Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU). I systemet vurderer deltagerne på AMU-kurser deres uddannelse, og også deltagerens arbejdsgiver kan give sin mening til kende.
På de enkelte arbejdsmarkedsuddannelser er der altid blevet lavet mundtlige eller små skriftlige undersøgelser, så lærere og uddannelsesinstitutioner løbende kan følge, hvad deltagerne mener. Fra undervisningsministeriets side har man også udviklet undersøgelser, fordi man har været interesseret i at forbedre arbejdsmarkedsuddannelserne. Man har gjort det på mange forskellige måder, og tit uafhængigt af hinanden, og der har derfor ikke været samlet oplysninger op, som alle kunne se og bruge. Sådan er det ikke længere, for Arbejdsmarkedsstyrelsen har taget initiativ til at udvikle et fælles målesystem, som i dag findes på www.viskvalitet.dk .
Viskvalitet.dk er Danmarks første landsdækkende værktøj, der er obligatorisk at bruge som led i at måle og udvikle kvaliteten på et Arbejdsmarkedsuddannelserne. Og derfor bruger Niels Brock det naturligvis også.
Alle, der deltager i en Arbejdsmarkedsuddannelse bliver bedt om at vurdere deres uddannelse med dette system. Det samme bliver en stikprøve af de virksomheder, der har haft medarbejdere på uddannelse.
Arbejdsmarkedsuddannelserne har til formål, at deltagerne tilegner sig kompetencer i form af færdigheder og viden. Effektmålingen skal vise, om deltagerne har erhvervet de tilsigtede kompetencer, og om kompetencerne omsættes fornuftigt hjemme på virksomheden, eller i form af et (nyt) job, dvs. at kompetencerne har været relevante.
Eller med andre ord: Har deltagerne lært det, der var meningen, og bruger de det, de har lært? Det er det, vi måler med redskaberne på viskvalitet.dk og resultaterne for Niels Brock kan findes her på siden.
Niels Brocks værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt
Niels Brock er en del af en demokratisk, europæisk kultur, og det er baggrunden for vores enkle, men stærke værdier, som skal være en retningslinje for alle, der er tilknyttet virksomheden, og give merværdi for vores kunder og interessenter. Den daglige udmøntning af værdierne skal sætte elever, studerende og kursister i centrum, således at beslutninger og handlinger først og fremmest tilgodeser hensynet til "kunden". Brugerdreven innovation - altså udvikling med udgangspunkt i kundens behov er en selvfølge på Niels Brock.
Værdierne:
Respekt
Værdien respekt vedrører måden, alle ansatte på Niels Brock omgås hinanden på, den måde vi behandler elever, studerende og kursister på, og den måde vi behandler samarbejdspartnere og interessenter på. Respekt betyder også loyalitet over for skolen, ledere og kolleger.
Faglighed
Faglighed understreger, at lærere, administrative medarbejdere og ledere arbejder på grundlag af solide og opdaterede kompetencer, der sikrer, at Niels Brock altid leverer de ydelser, som vores kunder og interessenter efterspørger.
Fortræffelighed
Fortræffelighed betyder, at kvaliteten i alle ydelser er i top. Og det er vigtigt at understrege, at selv om undervisning er vores kerneydelse, så er der en række andre vigtige ydelser knyttet til kundernes oplevelse af kvalitet. Også administration, vejledning, information og fysiske rammer er vigtige aspekter af kravet om høj kvalitet - fortræffelighed.
Udvikling
Udvikling er den værdi, der tydeligst markerer fremadrettethed og innovation. Med kundens behov i centrum skal alle ydelser konstant udvikles, så de matcher de krav, som kunder, interessenter og samfund stiller til morgendagens undervisning.
Pædagogiske principper
Principperne bygger på skolens værdier og holdninger og styrer handlingerne i hverdagen, således at skolens vision og mål bliver nået. De overordnede pædagogiske principper for undervisningen på Niels Brock er, at undervisningen er
- Projektorienteret
- Tværfaglig
- It-baseret
- Deltagercentreret
- Erhvervsrettet
- Motiverende og differentieret
Niels Brock - Voksenpædagogisk praksis og indsatsområder
Voksenpædagogisk praksis
Med udgangspunkt i skolens værdier, respekt, faglighed, fortræffelighed og udvikling, stræber Niels Brock efter, at gøre en forskel for deltagerne på vores kurser
- Vi tilrettelægger undervisningen med respekt for deltagerens personlige baggrund, faglighed og erhvervsmæssige erfaringer
- Vi anvender en bred vifte af undervisningsprincipper ? og metoder. Navnlig søger vi at bruge en vekselvirkning mellem korte oplæg og individuelle øvelser eller gruppeopgaver. Hvor det er muligt gør vi undervisningen induktiv og praksisnær. Og vi tager udgangspunkt i deltagernes viden, eksempler og erfaringer, og inddrager dem i undervisningen
- Vi søger at optimere deltagernes udbytte og opnå et fortræffeligt resultat ved, at gøre undervisningen levende, vedkommende og interessant. Dette tilstræbes navnlig ved at have tæt kontakt til erhvervslivet, herunder ved at bruge mange eksterne undervisere med spidskompetencer og opdateret viden. Desuden efteruddanner vi vores fastansatte lærere gennem eksempelvis SCKK ? Statens Center for Kvalitet og Kompetenceudvikling, så de er certificeret til at løfte opgaver i offentlige virksomheder. Vi søger også at være på forkant med udviklingen ved hurtigt at kunne undervise i de nyeste programmer inden for it
- Vi søger hele tiden at udvikle vores kursusindhold og den lærerstab, der underviser på kurserne, så de løbende imødekommer deltagerens og virksomhedens behov.
Indsatsområder
Niels Brock arbejder målrettet på at bidrage til praksisnær kompetenceudvikling til små og mellemstore virksomheder. Vi udbyder kurser og individuel kompetence vurderinger (IKV) til kortuddannede medarbejdere inden for det merkantile område. Herunder også til ledergruppen gennem Den Grundlæggende Lederuddannelse.
Deltagerevalueringer (pdf-filer)
- Resultater fordelt på spørgsmål - for hele 2008
- Resultater fordelt på uddannelsens mål - for hele 2008
- Resultater fordelt på spørgsmål - for 3. kvartal 2009
- Resultater fordelt på uddannelsens mål - 3. kvartal 2009
- Resultater fordelt på spørgsmål - 4. kvartal 2009
- Resultater fordelt på uddannelsens mål - 4. kvartal 2009
- Resultater fordelt på uddannelsesområder - 4. kvartal 2009
- Resultater fordelt på spørgsmål - hele 2009
- Resultater fordelt på uddannelsens mål - hele 2009
- Resultater fordelt på uddannelsesområder - hele 2009
- Resultater fordelt på spørgsmål - 1. kvartal 2010
- Resultater fordelt på uddannelsens mål - 1. kvartal 2010
Beståelsesprocenter (pdf-filer)
Beståelsesprocenter for 1. kvartal 2010 (pdf)
Beståelsesprocenter for hele 2009 (pdf)
Beståelsesprocenter for 4. kvartal 2009 (pdf)
Niels Brocks kommentarer til evalueringsresultaterne
Det primære resultat af deltagernes evalueringer fordelt på spørgsmål for hele året 2009 viser, at 88% af deltagerne er tilfredse eller meget tilfredse med den AMU-uddannelse, de netop har gennemført på Niels Brock. Ser man alene på 4. kvartal af 2009, er det tilsvarende tal på 87%, hvilket svarer til et gennemsnit på 4,2.
Det samme antal deltagere giver udtryk for, at underviserne har tilrettelagt undervisningen, så deltagerne har lært det, der er AMU-uddannelsens formål.
Ved resultaterne af evalueringer fra deltagerne fordelt på de enkelte uddannelsesmål viser det sig, at den gennemsnitlige tilfredshed opfylder et gennemsnit på 4,0. Dette resultat er præget af andre faktorer end selve undervisningen.
Skolen har som indsatsområde, at deltagernes evalueringer fordelt på spørgsmål i 2010 viser et gennemsnit på 4,2 for så vidt angår deltagernes tilfredshed med den uddannelse, de netop har gennemført samt ved spørgsmålet om undervisernes tilrettelæggelse af undervisningen, så deltagerne lærer det, der er uddannelsens formål.
Der er ikke pt. virksomhedsresultater på evalueringer pga. for få virksomhedsbesvarelser.

Print